Arven efter Coco Chanel

Det er mere end 40 år siden Coco Chanel døde; alligevel er hendes ideer om mode stadig ikoniske og populære. Gennem alle modens luner og op-og nedture har Chanels klassiske look, som blev lanceret helt tilbage i 1912 været kernen i hendes modemekka, som i dag ledes af selveste Karl Lagerfeld.

Mærkets sejlivethed er ganske imponerende; det er det også, at Chanels vision bliver ved med at påvirke og inspirere modeindustrien – år efter år. Fx kunne en række af Louis Vuittons kollektion i år snildt have været Chanel: det er den samme klassiske, geometriske, lette og alligevel sofistikerede stil, som Coco Chanel opfandt og gjorde berømt.CocoChanel1

I modsætning til flertallet af modedesignere både før og efter Chanel, så troede Chanel faktisk ikke på trends. Under motto’et: ’Fashion fades – only style remains the same’ ignorerede hun fuldstændigt konventionerne og skabte i stedet en universel fornemmelse for stil og komfort baseret på den måde, kvinder rent faktisk lever deres liv og bevæger deres krop.

Hun blev døbt Gabrielle Bonheur Chanel og levede et fascinerende liv. Hun lærte at sy på et børnehjem ledet af nonner, hvor hun og hendes søster blev opfostret efter moren døde og faren forlod dem. Som ung arbejdede hun som sangerinde på cafe’er og i koncertsale (hvor hun fik kælenavnet Coco) og blev hovedkulds forelsket i og blev en fransk officers (Etienne Balsan) elskerinde. Siden blev hun Etiennes gode ven Arthur Boy Capels elskerinde; han var en særdeles velhavende englænder. Det var et stormfuldt forhold, men han ville sandsynligvis have været Cocos livs kærlighed, hvis ikke han på dramatisk vis døde i en bilulykke i 1919; formodentlig på vej til Coco efter et brud. Chanel sagde senere, at hun var stærkt ulykkelig lang tid efter Boys død.CocoChanel2

Men det blev alligevel et succesfyldt liv og mange kærlighedshistorier fulgte efter Boy. Hun havde bla et forhold til den russiske komponist Igor Stravinsky (der i øvrigt blev spillet af Mads Mikkelsen i filmen Coco & Igor) og til den russiske adelsmand Dmitri Pavlovich. Hun var fascineret af den russiske ballet og fulgte Picasso, Miro, Matisse og Dali ved at designe for dem. Mellem 1920-24 – Chanels russiske periode- genopfandt/genopdagede hun de russiske, lange ’roubachka’ bluser og bondestilsbroderiet og gjordet begge dele populære igen. Hun gjorde også østeuropæiske modeller populære ved at hyre aristokratiske russiske emigranter som syersker og modeller.

I en tid hvor kvinders mulighed for at spise og trække vejret stadig var besværliggjort af korsetter, redefinerede Chanel, hvordan kvinder skulle klæde sig, have det og være. I 1920erne udviklede hun sin legendariske, afslappede stil. I 1922 lancerede hun Chanel No. 5; dermed blev hun den første modedesigner, der lagde navn til en parfume. Og det er vel stadig verdens mest berømte parfume? Ikke mindst udødeliggjort af Marilyn Monroe, der proklamerede, at det eneste hun havde på, når hun gik i seng var nogle få dråber Chanel No. 5.CocoChanel3

Så fulgte den ligeså legendariske ’lille sorte’, som faktisk var inspireret af de kjoler, Chanel bar, mens hun sørgede over tabet af Boy, den kiltede håndtaske, de dobbeltfarvede sko, der samtidigt visuelt gjorde foden kortere og benet længere, det kraveløse jakkesæt og mange andre klassikere. I 1960erne blev hun inviteret til Hollywood for at klæde kendisserne på. Liz Taylor, Jane Fonda, Jackie Kennedy og Grace Kelly blev alle tryllebundet af Chanels stil og derfra fulgte resten af verden trop.

I dag har Chanels ideer spredt sig overalt. Man glemmer let, at denne eller hin detalje faktisk stammer fra Chanel. Men kigger man bare kort på Chanels livhistorie forstår man godt, hvorfor hun er den eneste modedesigner, der kom på Time Magazines liste over de 100 vigtigste personer i det 20. århundrede.

Der er næsten altid originalt både nyere og vintage Chanel design på Lauritz.com; både sko, tasker, smykker, kjoler og sæt, så mangler du lidt tidsløs elegance til at ’dresse’ din garderobe op med, så byd med her.

Anastasya PartanAnastasya Partan, der bor i Boston og er freelanceskribent, gæsteblogger for Lauritz.com. Hun er født i Moskva, vokset op i USA og har boet i metropoler som New York, Washington DC, London, Paris og København. Med både en handelsmæssig og kreativ baggrund skriver hun for internationale brands og udforsker emner indenfor livstil, kultur og kunst.

Udgivet i Vintage | Tagget , , | Skriv en kommentar

Den socialistiske drøm

Lauritz.com i Hamborg lancerer en stor temaauktion fra 16.-30. maj under titlen ’Den socialistiske drøm’ med 41 værker fra 1960erne-1980erne; den mest konservative og restriktive periode i Sovjettiden under Leonid Brezhnevs kontante ledelse. Værkerne, hvoraf de fleste er ganske store, stammer fra en ukrainsk-italiensk privatsamling, der er samlet gennem 13 år med værker købt i forskellige sovjetiske republikker.2967795

I 1932 fremlagde Sovjetunionens kommunistpartis central komite regler for skabelse af både litteratur, kunst og musik og låste dermed kunsten i USSR inde i en tidslomme de næste 50 år. I 1934 vedtog unionen fire regler, der afgjorde, hvordan kunsten skulle være og det resulterede i den kunstretning, man nu kalder socialistisk realisme, ikke at forveksle med socialrealisme.

1)      Proletarisk – relevant og let for arbejderne at forstå

2)      Typisk – motiver fra hverdagslivet

3)      Realistisk – repræsentativt

4)      Partikompatibelt – støttende statens og partiets mål

Den socialistiske realisme dominerede fuldstændig sovjetisk kunst helt frem til unionens kollaps i 1991. Mens reglerne blev håndhævet strengt og med fuld kraft af Stalin, løsnedes båndet lidt under Khrushchev efter 1953. Perioden fra de sene 1950ere til de tidlige 1960ere blev kendt som ’Khrushchevs tøvejr’, hvilket betød større grader af frihed på mange områder. Men det sluttede brat, da et konservativt styre, denne gang under Leonid Brezhnevs 1964-1981 ledelse, igen lagde beslag på kunsten og kulturen med strenge restriktioner.2967818

Malerier fra denne periode illustrerer velkendte sider af den kommunistiske drøm. De byggede videre på det 19. århundredes stilarter – fx den akademiske kunst, naturalismen og til en vis grad også impressionismen- men emnerne og motiverne lå inden for partiets ideologi. Heroiske arbejdere, der bygger en bedre verden sammen eller Lenin, klædt på som en almindelig arbejder uden over sin fine hvide skjorte, ydende genopbygningshjælp med Kreml i baggrunden og fulgt af entusiastiske repræsentanter for arbejderklassen. Andre populære motiver var Sovjetunionens nationale helte, fx Yuri Gagarin og Valentina Tereshkova, der blev berømte i begyndelsen af 1960erne som det første menneske i rummet og den første kvinde i rummet. Glade landarbejdere, malkepiger og vingårdsarbejdere portrætterede i Sovjetunionens billede; et billede, der aldrig eksisterede i virkeligheden. Eller farverige, ukritiske, folkloristiske bryllupper og fester, der illustrerede en bekymringsfri nutid. Nogle gange lykkedes det dog kunstnerne at få en snert af ironi ind under overfladen, men man skal kigge godt efter.

Efter Sovjetunionens kollaps gemte museer og anerkendte gallerier deres socialistiske realistiske kunst væk i kældre og opbevaringsrum. Den hadede fortid var ikke længere velkommen i 1990ernes verdensbillede og blev både fordømt og kastet bort. Vestens kunstmarked tabte al interesse for sovjetisk kunst til fordel for russisk avantgarde med dens svimlende hammerslag. Millioner af dollars blev betalt for værker af Malevich eller Kandinsky.2967906

Fra starten af det nye årtusinde er interessen for sovjetisk kunst dog steget igen og internatinoale udstillinger har igen den socialistiske realisme på plakaten. Den socialistiske realisme er igen efterspurgt på auktionerne. Den russiske befolkning har også fået øjnene op for og samtidig fået et mere differentieret syn på Sovjettidens kunst, som Anatoly Koroljov, politisk kommentator på RIA Novosti siger:

“The Russian public have learned a lot. (…) That the idea that ‘art belongs to the people’ is not so stupid. And that the claims that Lenin and Stalin are foreign to the west as art objects are not confirmed in practice, just like the cliché that nobody needs Soviet art anymore. Russia was much too quick to bury this major style, because the only crime of this style was that it served a great utopia. Now the gravestone has developed a crack and broken apart. This is the fate of eras: when their fiascos and achievements are not evaluated hysterically, but wisely.”

Byd på auktionen her

Udgivet i Kunst | Skriv en kommentar

Carl Malmsten – ynder af Swedish Grace; ikke af funktionalismen

Funktionalismen går stadig sin sejrsgang over det meste af verden. Vi elsker møbler af Arne Jacobsen, Yngve Ekström, Poul Kjærholm, Mies van der Rohe, Bruno Mathsson og alle de andre arkitekter fra midten af 1900tallet. Men det er -trods alt- ikke alle, der synes, den rene stil uden for mange dikkedarer er den smukkeste. Og det var det bestemt heller ikke i samtiden. Snarere tværtimod. En af funktionalismens hårdeste kritikere var svenske Carl Malmsten.

Carl Malmsten 1888-1972 blev født samme år som den danske møbelarkitekt Kaare Klint. Det var ikke det eneste, de havde tilfælles. Begge blev også fornyere af møbeltraditionen i deres respektive lande. Vel at mærke uden at revolutionere og kaste fortiden på porten.CarlMalmsten2

Kaare Klint skød forandringen i dansk møbelkunst i gang og de fleste af de største danske møbelarkitekter fra midten af 1900tallet måtte tage stilling enten for eller imod Klints ideer om formgivning. Carl Malmsten fornyede også den gamle svensk møbeltradition og –håndværk. Inspireret af både almuen og adlen  gennem tiden.

Carl Malmstens møbler repræsenterede klassisk svensk stil; det lyse træ, de rene farver, funktionaliteten og det fine håndværk. Han var simpelthen med til at definere, hvad vi i dag forstår som svensk stil. Og som Klint influerede også Carl Malmsten en række svenske arkitekter gennem de skoler, han startede, bla. Olofskolan og Carl Malmsten Verkstadsskola i Stockholm, som for 13 år siden kom ind under Linköping Universitets beskyttende vinger.CarlMalmsten1

Som Klint var Malmsten ikke udelt begejstret for funktionalismen, der ellers regerede over hele Europa fra 1930erne. Han syntes, at funktionalismen var fattig, anti-traditionel og mekanisk. Til gengæld var han stor tilhænger af og fortaler for den svenske klassicisme; kaldet Swedish Grace.

Carl Malmsten var både indretningsarkitekt, møbelarkitekt og professor. Han var myreflittig og arbejdede konstant; lige til det sidste formgav han nye møbler til almindelige mennesker. Han stammede ellers fra et højborgerligt Stockholms-miljø. Malmstens mor nemlig var datter af grundlæggeren af selveste Grand Hotel i Stockholm.

Møbler af Carl Malmsten er let genkendelige; de er af høj håndværksmæssig kvalitet; de afspejler traditionen og historien, de er elegante i formgivningen og så er de eftertragtede på auktionen. Og lige nu stiger interessen for de bedste af Carl Malmstens møbler.

Se, hvad vi har på auktion af Carl Malmsten lige nu og få lidt svensk ynde hjem i stuen.

Udgivet i Møbler | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Religiøs kunst? Tør vi? Niels Helledie gør

Niels Helledie f. 1927 er billed-hugger. Og han er eftertragtet på auktion. Meget ofte går hans keramiske skulpturer over vur-deringen. Og det er egentligt lidt mærkeligt, for hans kunst er religiøs og præget af religionens symboler og det har vi det ellers svært med i tiden.

Bortset fra særligt de russiske ikoner, som er klassiske -og sta-dig populære- samlerobjekter, så er vi ikke meget for at have kunst med religiøse motiver hængende over sofaen. Så hvorfor er vi så vilde med Niels Helledie?

Niels Helledie er autodidakt, men inspireret af den middelalderlige symbolverden. Hans skulpturer, relieffer, krucifikser og andet har en særlig rustik grovhed over sig. Som i virkeligheden i dag nok virker lidt ‘retro’ og måske netop derfor har fået en renæssance de senere år? Han arbejdede overvejende i keramik, men også i drivtømmer og bronze.

Blandt andre Holte Kirke, Hasseris Kirke i Aalborg, Hasle Kirke i Aarhus og ikke mindst den smukke, smukke Ellevang Kirke –også i Aarhus- tegnet af Friis & Moltke har nydt godt af Niels Helledies kunst. Særligt i Friis & Moltkes stramme, brutalistiske arkitektur kommer Niels Helledies krucifiks til sin ret. De helt nøgne rum med Helledies krucifiks og Erik Heides alter, døbefond og prædikestol som eneste fokuspunkter er fantastiske.

Fynboerne eller de fynske malere, der blandt andre tæller Johannes Larsen, Frits Syberg, Peter Hansen mfl., er nogle af de kunstnere, der i 1900tallet også har beskæftiget sig med religionen som motiv. Og her kan man se en klar forskel i hammerslag. De religiøse motiver opnår klart lavere hammerslag end fx de dejlige, bløde, fynske landskaber, pløjemarkerne, blomsterne i drivhuset, børnene eller hvad Fynboerne nu ellers malede. Vi viger væk fra det alt for alvorlige.

Det samme gør sig gældende for ældre billedkunst. Eneste undtagelse er, når kunsten er så gammel, at næsten alle motiverne var religiøse. Der kan man selvsagt ikke snakke om forskel i hammerslag.

Det er ikke så tit, at Niels Helledies skulpturer dukker op på auktion på Lauritz.com, men de er værd at holde øje med, når de gør. Se her, om vi har noget på auktion lige nu. Ellers kan du lave en søgeagent på ‘Niels Helledie’ her, så får du automatisk en mail, hvis vi får indleveret kunst af Niels Helledie.

Udgivet i Kunst | Tagget , | Skriv en kommentar

‘Gaetano Pesce – Fish Design’ –som en fisk i vandet

Man kan uden at overdrive det mindste kalde den italienske designer Gaetano Pesce for italiensk designs ’enfant terrible’. Han er af vores egen tids mest eksperimenterende og banebrydende designere.

Pesce blev født i 1939 i La Spezia i Italien, han læste arkitektur i 1958-1963 på universitetet i Venedig og han arbejdede derefter i en årrække som arkitekt og måske i særlig grad som kunstner.GaetanoPesce3

I 1969 debuterede Pesce som designer med den oppustelige lænestol ‘Up’, som vakte opsigt over hele verden. Lænestolen af polyuretanskum bliver nemlig ikke leveret i fuld størrelse men i et lille karton. Når lænestolen pakkes ud, antager den, befriet for sine snærende bånd, sin naturlige form og dimensioner. Idéen fik Pesce under bruseren, engang han klemte badesvampen sammen og iagttog den antage sin oprindelige form igen med det samme.

Helt fra starten var Gaetano Pesces designs altså kendetegnede ved eksperimentelle materialer som filt og epoxy. I 1972 blev han da også direktør for det af Cassina grundlagte designfirma ‘Bracciodiferro’, verdens første virksomhed, der udelukkende beskæftigede sig med eksperimentelt design.GaetanoPesce2

I sin efterhånden 40 år lange designkarriere har han især arbejdet sammen med europæiske producenter som Cassina, B+B Italia og Zerodisegno. Og hans usædvanlige designs som f.eks. ‘Golgotha Chair’ (1972) af epoxy og hans serie ‘I Feltri’ (1987) af filt gav regelmæssigt anledning til heftig debat men opnåede samtidig en række udmærkelser, i 1993 således den anerkendte Chrysler Award for Innovation and Design og i 2009 Lawrence J. Israel Prize tildelt af Fashion Institute of Technology i New York.

Pesces kreationer har dog altid delt vandene i designverdenen – tit var hans værker for eksperimenterende og mange producenter havde ikke modet til at sætte dem i produktion. Derfor grundlagde Geatano Pesce i 1994 sit eget designfirma med afdelinger i Milano og New York: Fish Design. Firmanavnet er en anglificering af hans eget efternavn ‘Pesce’ –italiensk for ‘fisk’. For Fish Design har Gaetano Pesce formgivet skurrile vaser, skåle, bælter, kæder og ringe i sit foretrukne materiale: en fleksibel epoxymasse med slyngede farvestriber.GaetanoPesce1

Hans farverige, skinnende Fish Design-værker i epoxy illustrerer på én gang flere aspekter, der er kendetegnende for Gaetano Pesces kunst: Samtlige designs er bløde, hvilket for Pesce symboliserer feminine design. Materialevalget er ikke det eneste, der gør dem moderne, overraskende og banebrydende: Skålene, vaserne og smykkerne kan foldes sammen, så de ikke fylder under transport. Og så er de i øvrigt brudsikre og stort set ikke til at slide op. En udbredt spøg i designbutikker over hele kloden har bestået i, at sælgeren midt under sin samtale med kunden ved et ‘uheld’ taber en Fish Design-skål som f.eks. ‘Tutti Frutti’ på gulvet eller kyler den mod væggen for simpelthen at demonstrere, hvor fleksible og brudsikre værkerne er.

På vores temaauktion i Tyskland ‘Gaetano Pesce – Fish Design’ er det lige nu muligt at byde på en enestående samling af usædvanlige designgenstande fra denne ikke helt almindelige italienske designer. Byd her …

Beatrice De Fransecso

Udgivet i Kunstindustri | Skriv en kommentar

Preben Hornung – eksklusive abstraktioner over hverdagens normaliteter

Hvad har Dronning Margrethe II, Aarhus Universitet, Statens Museum for Kunst og Nationalbanken til fælles? De holder alle meget af Preben Hornung og har værker af ham i deres samlinger.PrebenHornung1

Preben Hornung 1919-89 blev uddannet fra Kunstakademiet i 1946 i den helt klassiske, akademiske malertradition og debuterede da også som figurativ maler lige efter krigen. Hans far var billedkunstneren Carlo Hornung-Jensen 1882-1960, der var landskabsmaler af rang. Men tiden var moden til noget andet og den abstrakte kunst gik i blodet på de fleste af samtidens kunstnere i første halvdel af 1900tallet, således også i Preben Hornungs.

Fra 1949-51 –samme tid som CoBrA-bevægelsen slog sine siden så verdensberømte folder- udstillede Hornung sammen med kunstnersammenslutningen Linien II; en gruppe, der var inspireret af den abstrakte, konstruktivistiske kunst med geometriske former og dynamikken som omdrejningspunkt. Bla malede Hornung i den periode en række såkaldte fabriksbilleder, som var sort-hvide abstraktioner over industrien og masseproduktionen.PrebenHornung3

Derefter fulgte gennem årene er række motivserier fra verden omkring ham, hvor han gik helt tæt på og abstraherede over fx jernbanebomme, grene, fugleskeletter og blomster.

Han bevægede sig dog hurtigt væk fra Linien II. Han var for spontan i sin udtryksform. Til gengæld begyndte han at blive en populær og efterspurgt herre til store udsmykningsopgaver. De Danske Sukkerfabrikker, Aarhus Universitet, Danmarks Nationalbank og mange flere fik udsmykket vægge af Hornung.

Ved siden af karrieren som billedkunstner arbejdede han også –i lighed med Dronningen- som scenograf på Det Kgl. Teater, Den norske Opera og Aarhus Teater bla sammen med koreografen Flemming Flindt.PrebenHornung2

I slutningen af 1970erne blev han tillige anerkendt som en fremragende portrætmaler. Dronningen har bla. siddet model for Hornung to gange.

Vi behøver vel næsten ikke nævne, at han har udstillet et hav af steder rundt om i landet, dels som medlem af Den Frie Udstilling i næsten tyve år og dels som medlem af Decembristerne fra slutningen af 1970erne.

Og så modtog han i øvrigt Eckersbergmedaljen i 1962.

Se, hvad vi har på auktion af Preben Hornung lige nu. Han er normalt en sjælden gæst på auktionerne. Folk må holde for meget af hans værker. Til gengæld får man som sælger rigtig gode priser for hans kunst.

Udgivet i Kunst | Tagget | Skriv en kommentar

Hans Jørgensen Wegner – stolemesteren

Bamsen, Oksen, Jakkens Hvile, Sommerfuglen, Savbukken, Nøglehullet, Cigaren, Påfuglen og Delfinen er blot nogle få eksempler på de mange kærlige navne, Hans J. Wegners stole har fået gennem tiden. Mere end 500 forskellige stole siges Wegner at have formgivet gennem sin lange karriere i dansk møbelkunsts tjeneste.

I dag ville Wegner 1914-2007 være fyldt 99 år havde han stadig levet. Det er værd at fejre i en tid, hvor hans møbler er mere populære end om muligt nogensinde.

Wegner-stole Wegner var egentlig sønderjyde og søn af en særdeles kapabel skomagermester, Peter M. Wegner. Wegner trådte sine barnesko i farens værksted og lærte tidligt at håndtere værktøj og fremstille ting af høj kvalitet. Wegner var dog mere til træ end til sålelæder og kom derfor i snedkerlære. Udlært allerede som 17årig rejste han til hovedstaden og læste der både på Teknisk Skole og på Kunsthåndværkerskolen.

I 1938 fik Wegner arbejde hos arkitekterne Erik Møller og Flemming Lassen i Aarhus. To år senere kom hans til Arne Jacobsens tegnestue, der på det tidspunkt knoklede med at tegne Aarhus Rådhus, et af de mest markante offentlige byggerier herhjemme i 1900-tallet. Wegner blev ansat til at tegne møblerne til rådhuset.  I parentes bemærket var det jo nogle af de møbler, som en pedel på rådhuset kom til at give til de lokale spejderes årlige loppemarked, hvor de blev opkøbt for en slik og siden solgt videre på auktion til mere end 100.000 kr.. En rundhåndet, men sikkert fortrudt gave til de lokale spejdere, som jo desværre kun indkasserede en brøkdel af de mange penge.

Hans Jørgensen Wegner-stole

Under krigen åbnede Wegner egen tegnestue ligeledes i Aarhus og efter krigen rykkede han teltpælene op og flyttede til hovedstaden, hvor han også åbnede egen tegnestue. Samtidig med alt dette tegnede Wegner også møbler sammen med hans gode ven gennem rigtig mange år, Børge Mogensen. Børge Mogensen var på det tidspunkt leder af FDB Møbler, der fremstillede billige møbler af høj kvalitet til den danske befolkning.

Det internationale gennembrud kom, da det meget anerkendte amerikanske tidsskrift Interiors havde et foto af Wegners Runde stol på forsiden og kaldte den for verdens smukkeste stol. I 1961 blev samme stol brugt i den verdensberømte tv-debat mellem Kennedy og Nixon.

Hans Jørgensen WegnerI en lang årrække derefter var Wegner faktisk mere kendt i udlandet end herhjemme. Mange danskere tror fejlagtigt, at det var Arne Jacobsen, der var mest kendt og eftertragtet i udlandet, særligt USA, men det var faktisk Finn Juhl og Hans J. Wegner.

Wegner døde i 2007, 92 år gammel. Vandtårnet i Wegners fødeby –Tønder- er indrettet som museum for hans møbler.

I dag produceres Wegners møbler dels af PP Møbler og dels af Carl Hansen & søn, der også har opkøbt Rud. Rasmussen Snedkerier, der overvejende producerer Kaare Klints Møbler.

Vi har altid et stort udbud af Wegners møbler på auktion. Fra de billige til de allerdyreste. Der er altid noget for både enhver smag og enhver pengepung.

Udgivet i Møbler | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar