Den socialistiske drøm

Lauritz.com i Hamborg lancerer en stor temaauktion fra 16.-30. maj under titlen ’Den socialistiske drøm’ med 41 værker fra 1960erne-1980erne; den mest konservative og restriktive periode i Sovjettiden under Leonid Brezhnevs kontante ledelse. Værkerne, hvoraf de fleste er ganske store, stammer fra en ukrainsk-italiensk privatsamling, der er samlet gennem 13 år med værker købt i forskellige sovjetiske republikker.2967795

I 1932 fremlagde Sovjetunionens kommunistpartis central komite regler for skabelse af både litteratur, kunst og musik og låste dermed kunsten i USSR inde i en tidslomme de næste 50 år. I 1934 vedtog unionen fire regler, der afgjorde, hvordan kunsten skulle være og det resulterede i den kunstretning, man nu kalder socialistisk realisme, ikke at forveksle med socialrealisme.

1)      Proletarisk – relevant og let for arbejderne at forstå

2)      Typisk – motiver fra hverdagslivet

3)      Realistisk – repræsentativt

4)      Partikompatibelt – støttende statens og partiets mål

Den socialistiske realisme dominerede fuldstændig sovjetisk kunst helt frem til unionens kollaps i 1991. Mens reglerne blev håndhævet strengt og med fuld kraft af Stalin, løsnedes båndet lidt under Khrushchev efter 1953. Perioden fra de sene 1950ere til de tidlige 1960ere blev kendt som ’Khrushchevs tøvejr’, hvilket betød større grader af frihed på mange områder. Men det sluttede brat, da et konservativt styre, denne gang under Leonid Brezhnevs 1964-1981 ledelse, igen lagde beslag på kunsten og kulturen med strenge restriktioner.2967818

Malerier fra denne periode illustrerer velkendte sider af den kommunistiske drøm. De byggede videre på det 19. århundredes stilarter – fx den akademiske kunst, naturalismen og til en vis grad også impressionismen- men emnerne og motiverne lå inden for partiets ideologi. Heroiske arbejdere, der bygger en bedre verden sammen eller Lenin, klædt på som en almindelig arbejder uden over sin fine hvide skjorte, ydende genopbygningshjælp med Kreml i baggrunden og fulgt af entusiastiske repræsentanter for arbejderklassen. Andre populære motiver var Sovjetunionens nationale helte, fx Yuri Gagarin og Valentina Tereshkova, der blev berømte i begyndelsen af 1960erne som det første menneske i rummet og den første kvinde i rummet. Glade landarbejdere, malkepiger og vingårdsarbejdere portrætterede i Sovjetunionens billede; et billede, der aldrig eksisterede i virkeligheden. Eller farverige, ukritiske, folkloristiske bryllupper og fester, der illustrerede en bekymringsfri nutid. Nogle gange lykkedes det dog kunstnerne at få en snert af ironi ind under overfladen, men man skal kigge godt efter.

Efter Sovjetunionens kollaps gemte museer og anerkendte gallerier deres socialistiske realistiske kunst væk i kældre og opbevaringsrum. Den hadede fortid var ikke længere velkommen i 1990ernes verdensbillede og blev både fordømt og kastet bort. Vestens kunstmarked tabte al interesse for sovjetisk kunst til fordel for russisk avantgarde med dens svimlende hammerslag. Millioner af dollars blev betalt for værker af Malevich eller Kandinsky.2967906

Fra starten af det nye årtusinde er interessen for sovjetisk kunst dog steget igen og internatinoale udstillinger har igen den socialistiske realisme på plakaten. Den socialistiske realisme er igen efterspurgt på auktionerne. Den russiske befolkning har også fået øjnene op for og samtidig fået et mere differentieret syn på Sovjettidens kunst, som Anatoly Koroljov, politisk kommentator på RIA Novosti siger:

“The Russian public have learned a lot. (…) That the idea that ‘art belongs to the people’ is not so stupid. And that the claims that Lenin and Stalin are foreign to the west as art objects are not confirmed in practice, just like the cliché that nobody needs Soviet art anymore. Russia was much too quick to bury this major style, because the only crime of this style was that it served a great utopia. Now the gravestone has developed a crack and broken apart. This is the fate of eras: when their fiascos and achievements are not evaluated hysterically, but wisely.”

Byd på auktionen her

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s