Børge Mogensens holdning til hygge

For et års tid siden blev Børge Mogensens private hjem nord for København sat til salg og solgt. Børge Mogensen har været død siden 1972, men hans nærmeste familie har boet i huset siden. Mange mente, at det var en skandale, at huset ikke blev fredet, fordi det var helt unikt og personligt. Designet af ham selv og indrettet med dels med hans egne møbler og så et udsøgt udvalg af ting formgivet af folk han kendte og satte pris på; ikke mindst Grethe Meyer, som Mogensen havde et tæt samarbejde og venskab med gennem mange år.BørgeMogensen3

Huset blev købt af en anden møbelmand, nemlig Ole Paustian, der selv skal bo i huset med en blanding af Mogensens efterladte møbler og familiens egne. Vi håber, han passer uendeligt godt på det klenodie, han har erhvervet sig.

Se billeder fra hjemmet her.

Børge Mogensen har måske nok stået lidt i skyggen af fx Arne Jacobsen, Poul Kjærholm og Finn Juhl de seneste efterhånden mange år. Dels fordi hans møbler primært er produceret i træ, flet og læder, som har stået lidt tilbage for fx stål og uldstof i pangfarver. Dels måske også fordi mange af Mogensens møbler har stået i offentlige institutioner som universiteter, kommunekontorer og lægehuse og derfor måske minder en om en kikset eksamen, arbejdsløshed eller mavepine…BørgeMogensen2

Men det er synd, for Børge Mogensen var om nogen nordisk i hans tilgang til design og møbler; både til materialer, formgivning og komfort. Med Børge Mogensens møbler er der dømt hygge og indeliv med ild i pejsen, en god bog og en stor whisky. Tænk bare på Den Spanske stol eller Jagtstolen. Ikoner, selvom de er ikke nær så kendte ude i den store verden som Ægget og PK22.

Hele Børge Mogensens hjem emmer af hygge, af det gode, nære liv og af stor kærlighed til møbler og kunst. Det burde være blevet til museum ligesom Finn Juhls hjem ved Ordrupgaard, som en gavmild kvinde købte og forærede til museet. Børge Mogensens hjem er meget anderledes end Finn Juhls, men mindst ligeså personligt og spændende at fordybe sig i. Hvis man kunne…BørgeMogensen1

Børge Mogensen er værd at ’genopdage’. Ikke mindst lige nu, hvor stentøj, vævede tæpper og det lyse træ har en renæssance. Det går jo fantastisk i spænd med det patinerede læder og det gyldne egetræ.

Byd på Børge Mogensen på Lauritz.com.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Møbler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Børge Mogensens holdning til hygge

  1. Børge Mogensen er tidens største designer, og man kan kun have dyb respekt for hans arbejde. Jeg personlig, har købt utrolig mange af hans ting igennem årene . Dette er både til personlig brug og som erhverv med rydning af dødsbo . Jeg kan personlig godt forstå hans familie, og at de ville have gjort hans grund fredet . Det ville kun have Været på sin plads . Lad os tage en hc Andersen, han var kunstner, præcis som Børge Mogensen og hans hus er i dag museum . Jeg mener bestemt at vi skal værne om vores designere da de ofte laver design som ikke går af mode . Kaare klint var også en unik designer, og jeg syns faktisk ikke at nu tidens design overhoved kan matche de gamle mesters design.

  2. Jan andersen siger:

    For at kunne forstå de danske designere fra dengang, kræver det en indgående viden om deres opvækst, deres egne idoler og i høj grad deres lære mestre. Børge mogensen er som det også nævnes i ovenstående kommetar en meget stor og udbredt kunstner. Hans design vil aldrig gå af mode, for kendere og for folk hvis hjerte banker for design. Der er ikke nogen tvivl om i mit sind at hans ejendom helt klart skulle været fredet, men sådan går det ikke altid desværre. Derfor mener jeg også at den danske kultur arv er i fare for hvis man ikke passer på de få unikke ting danskere rundt om i verden har skabt, så ender vi i en trist situation hvor færre og færre ved hvem de danske arkitekter var. Og vi er trods alt verdens berømte for netop dette. Så vi skal værne om vores lille land og dens skatte.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s