DSBs kunstsamling -rejs med gennem historien

DSB 7

Vores allesammens DSB flytter sit hovedsæde fra de gamle kasernebygninger i Sølvgade til nyt moderne domicil i Høje Taastrup. Derfor sælger DSB nu hele sin kunstsamling på auktion hos Lauritz.com.

DSB 5DSBs kunstsamling byder på moderne kunst for enhvar smag og pengepung. Der er interessante samlerværker, forarbejder til udsmykningsopgaver, spændende samtidskunst, provokerende værker, stille og nedtonede eller farverige og sprælske værker samt værker af både kendte og mindre kendte kunstnere.

DSB 1Samlingen tog for alvor form i midten af 1970’erne, hvor DSB begyndte at udgive kunstplakater i samarbejde med udvalgte kunstnere. DSB havde tidligere udgivet plakater – én af de mest berømte er Aage Rasmussens plakat fra 1937– men det var mest som reklameplakater. Fra 1975 og frem til 2000 udgav DSB hvert år nye kunstplakater til stor glæde for særligt de rejsende, der fik noget nyt at se på på stationer og billetkontorer, men også for kunstnerne, der fik en unik mulighed for frit at udforme en serie på 6 plakater og derved få deres kunst og navn ud til folk.

DSB 4Flere af disse kunstneres forstudier eller færdige forlæg til plakaterne er med på auktionen her. Fx forlægget til én af Per Kirkebys plakater fra 1995, en skitse til Helge Ernst plakater fra 1984 og Eilers Krags sjove tegninger til plakaterne fra 1985.

DSB2Det dyreste værk på auktionen er af den tyske samtidskunstner Cornelius Völker. Det forestiller et par af hans karakteristiske dameben. Flere af hans meget store værker hang på hovedbanegårdens billetkontor i København. Der er dog også mange andre værker af spændende samtidskunstnere; bl.a. af Javier Tapia og Mie Mørkeberg.

Billigere er det at erhverve sig et grafisk værk, der findes i større oplag og derfor ikke er så dyre som de unikke oliemalerier. Derfor er der vurderinger helt ned til DKK 800 på rigtig fine litografier af anerkendte kunstnere, f.eks. en tiger af Uffe Christoffersen.

DSB 3Der er mange flere spændende værker, hvis historie er direkte knyttet til DSB; bl.a. Bjørn Nørgaards forarbejder til relieffet ’Myternes Genforening’ i Helsingør Færgeterminal fra 1991 eller Hein Heinsens gipsmodel til bronzeskulpturen ’Krystalstruktur’ på Korsør Station.

Der vil i løbet af februar være en kontinuerlig udskiftning af auktionerne, der løber 7 dage af gangen – så hold øje! – der kommer hel tiden nye og spændende værker på auktion!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s