Soroptimist International Danmark har 75 års jubilæum

Sor 2Den danske afdeling af Soroptimist International fejrer i marts deres 75 års jubilæum. I den anledning har de 66 lokale afdelinger af klubben samlet en lang række effekter ind, som lige nu er på auktion hos Lauritz.com. Det er en velgørenhedsauktion, så alle pengene fra auktionen går direkte til klubbens formål. Lauritz.com donerer således salærer og gebyrer i den gode sags tjeneste.

Sor 1Soroptimist International er en verdensomspændende organisation af kvinder, der gennem forskellige projekter og events arbejder for at fremme menneskerettigheder generelt og kvinders rettigheder i særdeleshed. Pengene fra auktionen her går derfor til at støtte unge kvinder med dansk eller anden etnisk baggrund til en god uddannelse. Uddannelse er et vigtigt fundament for selvstændighed og for muligheden for at deltage i og påvirke vores alle sammens samfund i en positiv retning.

Sor 3Auktionen har et væld af spændende varer, så der er nok at vælge imellem, hvis man gerne vil støtte den gode sag og samtidig få et minde med hjem. Du kan byde på alt fra ophold i Grønland, en børnefødselsdag, Kay Bojesens Abe og skulpturer til billetter til Kerteminde Revyen, festkage til 25 personer, koncerter og kunst.

Se auktionen her.

Sor 5Soroptimist International blev grundlagt i 1921 i Californien som en pendant til en tilsvarende klub for mænd. Og allerede i 1924 dannede man Soroptimist klubber i Europa, den første i Paris. Man slikkede stadig sårene efter 1. verdenskrig, så det var ikke svært at se både behovet og mulighederne: krigen havde vist, at kvinder på tværs af alle skel og erhverv kunne samarbejde om samfundsnyttige opgaver.

Sor 4Organisationen udviklede sig hastigt og i dag er Soroptimist International den største serviceorganisation for kvinder i hele verden og består af 90.000 kvinder fordelt på alle kontinenter. Plus organisationen har kategoristatus I i FN.

Organisationen arbejder for at forbedre menneskerettigheder og ligestilling over hele kloden, hvilket der jo desværre stadig er hårdt brug for. Deres fokus er særligt på kvinder og børn.

Hjælp os med at støtte Soroptimist International Danmark i deres kamp for god uddannelse til kvinder herhjemme. Byd med på alle auktionerne her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Generelt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s