Axel Einar Hjorth -overklassens arkitekt slår rekorder

Så er det sket igen. Vi har fået helt fantastisk høje hammerslag på møbler tegnet af den svenske møbelarkitekt Axel Einar Hjorth 1888-1959. Det er ikke første gang i år, at buddene går helt amok, så nu må vi simpelthen hellere se lidt nærmere på hvorfor.

Axel Einar Hjorth gjorde aldrig sin uddannelse på Högre Konstindustriella Skolan færdig. Hans plejefar døde, så Axel Einar Hjorth blev nødt til selv at tjene penge til livets ophold. Det gjorde han som møbelarkitekt, selvom han ikke var færdiguddannet. Og det gjorde han godt. Så godt, at han i 1918 fik arbejde på Stockholms Stads Hantverksförening med at tegne både møbler og hele interiører.

I mellemkrigsårene var han chefarkitekt på Nordiska Kompaniet i Stockholm; det vigtigste varehus i Sverige på den tid. Hans møbler blev præsenteret på de store nationale og internationale udstillinger; fx på verdensudstillingen i Barcelona i 1929, hvor en anden berømt møbelarkitekt præsentererede en helt særlig stol: nemlig Ludwig Mies van der Rohe og hans Barcelona-stol.

Stilen og moden –også på møbelfronten- ændrede sig dramatisk i de første årtier af 1900tallet, fra Art Nouveau, skønvirke og Art Deco til den rene funktionalisme. Det var voldsomt og det er tydeligt på mange af de arkitekter, der arbejdede i perioden, at funktionalismen i starten slog knuder for dem. Også Axel Einar Hjorth ændrede markant stil flere gange, men selv hans mest funktionalistiske møbler er stadig præget af tidligere tider og af den svenske/norske almuestil. En overgangstid er altid interessant.

De tidlige af Axel Einar Hjorths møbler er præget af ny klassicistisk stil og den franske Art Deco; i hvert fald frem til ca. 1930. Da han blev chefarkitekt på Nordiska Kompaniet kom han til at præge det officielle Sverige og overklassens Sverige med sin stil og sine møbler. Mange af hans møbler var bestillingsmøbler og derfor unika. Alene det er med til at gøre dem eftertragtede blandt samlere. Plus at Axel Einar Hjorth arbejdede med eksklusive materialer som ibenholt, andre eksotiske træsorter og valnød. Og klare farver som rød, blå, guld og sølv.

Som et lille kuriosum var Axel Einar Hjorth født samme år som Kaare Klint og også død næsten samtidig. Alligevel er de to herrers møbelstil meget forskellig. Kvaliteten havde de tilfælles, men valg af materialer, design og inspiration var milevidt fra hinanden.

Det er yderst sjældent, at hans møbler dukker op på auktion, så se her om du er heldig på Lauritz.com.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Møbler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s