Jørgen Nash -havfruemorder, rebel og mediedarling

Jørgen Nash 1920-2004 var rebel. Multi-kunstner. Oprører. Samfundsomstøder. Provokatør. Og meget andet godt. Han var ikke sådan at sætte i bås. Og hans kunst lader sig heller ikke let kategorisere. Han debuterede som billedhugger, men blev siden billedkunstner. Hans yndlingsmateri-ale var dog slet ikke hverken lærredet eller pladen, men derimod medierne.

Og rigtig man-ge husker ham stadig for mordet på Den Lille Havfrue, selvom det snart er halvtreds år siden… Den happening gik hele verden rundt og kom på forsiden af alverdens medier. Sådan var han i sit es. Selvom det i parentes skal bemærkes, at det faktisk aldrig er blevet bevist, at det virkeligt var Nash, der stod bag afhugningen af fruens hoved.

Kritikken af det etablerede samfund –fra Det Kgl. Teater og Det Danske Akademi til folketinget – skete ved hjælp af disse happenings; planlagt sam-men med vennen og kollegaen Jens Jørgen Thorsen.

En lang række af Jørgen Nash’ tanker og visioner kan synes enten ud daterede eller allerede opnåede, så hans oprørskamp er ikke en del af vores. Men hans kunst lever videre med uformindsket styrke. Den er særlig populær i tiden, fordi den er farverig, visuelt voldsom, sprælsk og fandenivoldsk. Den er et statement fra den gang, der var mening bag et statement og da kunst ikke kun var provokerende for provokationens skyld.

Jørgen Nash havde sin storhedstid i 1960’erne og -70’erne. Samfundets normer var under forandring og næsten alt var tilladt eller blev i hvert fald forsøgt. I 1960’erne grundlagde Nash sammen med hans bror Asger Jorn kunstnerkollektivet Bauhaus Situationiste Drakabygget på en ødegård i Örkelljunga i Sverige. Her flyttede Nash og hans kone Lis Zwick, der også var kunstner, op. Drakabygget tiltrak gennem en årrække mange af tidens største kunstnere, fx Jens Jørgen Thorsen, Hardy Strid, Carl Magnus, Helmut Sturm og mange, mange flere. Man mener, at op mod 500 kunstnere fra hele verden i kortere eller længere perioder har boet og udfoldet sig kreativt på Drakabygget.

Både Jørgen Nashs malerier og grafik er eftertragtede på auktion. Originalværker kræver ofte et lidt dybt greb i lommeulden, men mange af grafikkerne er ganske overkommelige i pris og både pynter og fortæller en interessant historie om en af de vigtigste tidsperioder i vores moderne historie.

Byd på værker af Jørgen Nash på Lauritz.com her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kunst og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s