Philippe Starck –L’enfant terrible- og Marie Coquine

Philippe Starck var længe kendt som designverdenens L’enfant terrible. Siden er der sket meget med både Philippe Starck og designverdenen. Ikke mindst er Philippe Starck blevet en voksen herre med gråsprængt hår og et helt bjerg af fantastiske hotelindretninger over hele verden bag sig. Han er dog stadig kendt og elsket for en lang, lang perlerække af objekter –møbler, køkkengrej, lamper og meget andet- designet for nogle af de største producenter i Europa.

Vi nævner i flæng: Louis Ghost, den gennemsigtige plaststol for Kartell, Miss K bordlampen for Flos, den højryggede stol Out/In for Driade, standerlampen Lounge Gun for Flos, havenissen for Kartell plus alle de små køkkenredskaber for Alessi: citronpresseren, der ligner et insekt på lange ben, proptrækkeren, Pinocchio tragten, tandstikholderen… Alle ting, hvor humoren er i centrum af designet.

Men Philippe Starck evner også det spektakulære. Det kan man forvisse sig om, hvis man har råd til at overnatte på et de mange hoteller, som han har indrettet gennem de senere år. Og lige nu har Lauritz.com Hamburg en yderst sjældent og særdeles spektakulær standerlampe på auktion. Produceret i kun 120 eksemplarer.

Den kom ud i verden for et år siden. Den er 4,3 meter lang og kan blive op til 2,8 meter høj. Og så består den af et stativ på hjul, en sandsæk, en paraply og en lysekrone med prismer. Lampen hedder Marie Coquine og er formgivet for Baccarat, der siden 1734 har været berømte for deres krystalglas.

Da lampen blev udstillet sidste år, fulgte følgende tekstbid med: ‘I saw a very beautiful baccarat chandelier. so far, so normal! then it began to rain on the chandelier. how odd! the chandelier, still identifiably baccarat, opened a large, white umbrella and drifted skywards. I shouted ‘why?’ and from afar came the chandelier’s response: ‘because I am marie coquine, and because everything is possible in a dream.‘ Så typisk for Philippe Starcks kringlede univers.

Lampen er måske nok mere et kunstværk end en lampe, men den giver faktisk et behageligt, blødt lys. Til gengæld skal man have højt til loftet og plads til store armbevægelser, hvis man vil have Marie Coquine hjem i stuen. Men sikke et blikfang…

Byd på Marie Coquine og alle de andre ikoner af Philippe Starck på Lauritz.com.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Møbler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s