En Samlers Samling – privat bo på auktion hos Lauritz.com Roskilde

Karsten Skov, partner i Lauritz.com Roskilde, gæsteblogger på LauritzBlog og fortæller her om en helt særlig samling:

“Hos Lauritz.com I Roskilde har vi i de seneste uger haft fornøjelsen af at arbejde med en større samling antikviteter fra et privat bo i København. Den tidligere indehaver af effekterne er anonym, men ingen tvivl om, at det er en farverig personlighed med et helt specielt liv.

Vores eksperter indenfor antikviteter, vurderingsekspert Torben Friis Møller og vurderingstrainee  Anette Lindbøgh Karlsen har -sideløbende med de daglige auktioner- arbejdet med at gennemgå boet og udpakke og parre effekterne  og beskrive og gøre effekterne klar til fotografering.

Det sjove og usædvanlige ved denne samling er, at ejeren gennem en lang årrække havde samlet kvalitetsef-fekter og kuriosa indenfor stort set ALT interiør. Der er ingen klar rød tråd i samlingen, udover at den bar præg af kvalitet og stor nysgerrighed. Oftest ser man, at en samling har en rød tråd; det kan være en bestemt tidsperiode, et bestemt tema eller fokus på fx billedkunst eller møbler. Det var der ikke her. Derfor har det også været spændende og fornøjeligt -og meget støvet- at gennemgå alle effekterne efter de kom ud til vores auktionshus for nogle uger siden. Samlingen består dels af arvede effekter, dels af effekter, erhvervede gennem et helt liv; fine bronzer, art nouveau glas, danske guldalderkunstnere samt kuriosa. Det er blevet til næsten 200 lots med en samlet vurdering på over 500.000 kr.

Auktionerne udløber fra 9.-16. okt., så er du nysgerrig, kan du finde dem her.

Skulle man fremhæve noget må det være en engelsk skulptur af patineret bronze fra 1800-tallet vurderet til 25.000 kr., en russisk figurgruppe af bronze udført af Evgeni Alexandrovich Lanceray 1848-1886 vurderet til 8.000 kr. samt en fransk senempire kandelaber ligeledes af bronze. Det er også værd at bemærke en Lötz jugendvase af glas samt en flot Louis XVI form prismelysekrone.

Netop de effekter har også international interesse. Derfor har vi valgt at annoncere i det internationale branchemagasin Antique Trade Gazette for at eksponere samlingen endnu bedre overfor internationale samlere og opkøbere. Det har vi gode erfaringer med. Ved samlinger og større auktioner bruger vi tid og ressourcer på at markedsføre auktionerne godt både generelt og målrettet overfor specifikke potentielle købere.

Nu vi følger så auktionen spændt! Selvom vi som fagfolk udmærket godt ved, at det meste af budgivningen sker på auktionernes sidste dag, så følger vi dem alligevel nøje og med en vis nervøsitet. Uanset hvor garvet man er, er det altid interessant at følge buddene.”

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Generelt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s