Dieter Rams – less is more!

Den tyske industridesigner Dieter Rams (f. 1932), som i 1950’erne blev verdensberømt på grund af sit samarbejde med firmaet Braun, kunne i begyndelsen af dette år fejre sin 80-års fødselsdag. I den anledning vil vi her kigge lidt nøjere på hans liv og værk som en af de mest indflydelsesrige tyske designere.

Det begyndte alt sammen i bedstefaderens snedkerværksted, hvor Dieter Rams allerede som barn fik interesse for konstruktion og møbler. Senere læste han til arkitekt og indretningsarkitekt på Werkkunstschule i Wiesbaden. Dog afbrød han studiet i en kort periode for at uddanne sig som snedker. Derefter afsluttede han sit studium i 1953.

Da Dieter Rams’ karriere begyndte hos Braun i 1955, var han blot 24 år og havde kun en lille smule arbejdserfaring fra Otto Appels arkitektkontor. Men med sit designteam hos Braun udviklede han utallige innovative elektronik- og husholdnings apparater, fx radio-pladespilleren TP2 og SK4 (snehvidekisten) eller radiomodtageren T 1000, som dengang vandt opmærksomhed i hele verden og satte en ny målestok for produktionsdesign. Mange af hans værker – det være sig kaffemaskiner, lommeregnere eller barbermaskiner – udstilles i dag på museer i hele verden, f.eks. på Museum of Modern Art i New York.

Det var dog ikke nok for Rams at have succes inden for produktdesign. Ved siden af sit arbejde hos Braun, hvor han for øvrigt designede produkter i over 30 år, grundlagde Dieter Rams i 1959 sammen med Otto Zapf og senere Niels Wiese Vitsoe et lille firma for indretningssystemer. For ham var formgivning mere end bare lysten til at formgive noget. Det var – og er – for ham nærmest en livsfilosofi, som har betydning for hele menneskets omverden og som strukturerer livet. Som ledetråd for sit arbejde udviklede han derfor de „10 regler for godt design“, som indeholder maksimer såsom diskretion, brugbarhed, miljøvenlighed og langtidsholdbarhed. Dieter Rams sammenfattede selv sine teser som: ‘Less is more!’

Et af de første møbler, som Rams udviklede for sit firma Vitsoe, var reolsystemet 606 fra  1960/61. Det revolutionære design opfylder i enhver henseende Rams krav om godt design, og reolen blev til et ideal om Rams’ videretænkte simplicitet: enkel og fri for alt overflødigt; diskret, men trods det meget funktionel og fleksibel. Andre møbler fulgte såsom lænestolen 620, men ingen blev på samme måde indbegrebet af Dieter Rams’ koncentrerede funktionalistiske æstetik. I dag er reol 606 stadig et internationalt efterspurgt møbelsystem og bliver endnu produceret af Vitsoe. For mange designelskere er det klart: Den, som køber Vitsoe 606 Universal Regalsystem, køber ikke en reol, men et enkelt og genialt koncept. Designeren Jasper Morrison betegnede i et interview reolen som det ultimative reolsystem – systemet var så godt, ‘at der ikke var nogen grund til at designe andre systemer’.

Se her, om Lauritz.com for tiden har designprodukter af Dieter Rams på auktion…

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kunstindustri, Møbler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Dieter Rams – less is more!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s