Jo større, jo bedre? Kunsten ekspanderer i volumen

Videnskaben fortæller os, at det hele startede med Big Bang og at universet lige siden er blevet kontinuerligt større og større. Samtidig argumenterer både kunstkritikere og kunsthisto-rikere for, at kunsten imiterer livet og verden omkring os. Måske det er derfor, at kunstværkerne for tiden også bliver større og større?

Hollywood har været med på vognen længe; film bliver dyrere og dyrere og større og større udstyrsstykker. Museer og gallerier følger trop og bliver også større og større. “Museums are now reaching a scale at which they can be understood no longer as buildings but only as small cities,” fortæller Rem Koolhaas, der leder Metropolitan Architecture kontoret in Rotterdam, til Art in America tidsskriftet (April 2012, “Scaling Up”). Måske fordi kunsten skal kunne udfylde stadig større rum i stadig større boliger eller måske bare fordi det hele tiden kræver mere at opnå den samme wow-faktor? I hvert fald bliver samtidskunst i disse år større og større i volumen og det ser ikke ud til at stoppe lige rundt om hjørnet.

Man kommer til at tænke på Damien Hirsts udstoppede haj fra 1991 eller på Tristin Lowes 52 fod lange hval i filt. Men det er ikke kun gigantiske havdyr eller enkeltværker. Damien Hirst overtog for nylig 11 afdelinger af The Gagosian på tværs af 3 kontinenter og otte byer (New York, Beverly Hills, Paris, London, Rom, Geneva, Athen og Hong Kong) med hans maleriserie: The Complete Spot Paintings 1986-2011. 331 malerier med større og mindre forskellig-farvede prikker. Nogle synes, det var fedt; andre forfærdeligt, men alle havde en mening om det.

I New York Times er fænomenet med gigant kunst beskrevet som: “we’re-doing-this-because-we-can deca-dence that has subsumed so much of the art world — yet another instance of money celebrating itself.” Men er det virkeligt, hvad det er? Det lige-på-og-larmende har jo åbenlyse kvaliteter: Det tiltrækker flere mennesker –særligt dem, der ikke normalt føler sig helt trykke ved at studere kunst- og får betragterne til at føle, til at tænke og måske at blive mindre intimideret af kunsten, fordi den er lettere tilgængelig. Det kan godt være, at gigant værkerne ikke tilfredsstiller en kritisk kunstkenders skarpe blik, men de får kunsten ud til masserne og det nok så væsentligt. De demokratiserer oplevelsen; gør det lettere tilgængeligt, fysisk og emotionelt, for alle.

Nogle gange rammer debatten om stor kunst kontra kvalitetsmæssig stor kunst lidt talemåden: Dårlig presse er bedre end ingen presse. Er det bedre at se og måske kunne lide de kæmpestore malerier for eksempel, bedre end slet ikke at holde af kunst? Større overtrufner ikke nødvendigvis fortræffelig, men er det ikke bedre end slet ikke at interessere sig for kunst?

Nogle ser slet ikke de store værker som en trend i sig selv. De to skandinaver, der stod bag to kæmpestore installationer i de nordiske pavilloner Biennalen i Venedig i 2009, Michael Elmgreen og Ingar Dragset er ikke enige i synspunktet, at tidens kunstnere nærmest føler sig pressede til at arbejde i større og større volumener. Tværtimod mener de, at kunstnerne i dag vælger størrelsen på deres værk efter deres egen personlige vision og filosofi bag værket. Deres vision støtter tilfældigvis fuldskala kunst; fx Elmgreen og Dragsets egen lejlighedskomplekser med betalte skuespillere indeni, der spiller teenagemødre, narkohandlere etc..

Men er der grænser? Er større og større og større altid bedre? Kan museer blive for store? Kan gallerier? Kan malerier? Der er indtil videre ingen tegn i sol og måne på, at tendensen er på tilbagetog.

Se, om Lauritz.com har et kæmpeværk på auktion, der kan fylde hele din stue med nyt liv og nye farver.

Anastasya Partan, der bor i Boston og er freelanceskri-bent, gæste-blogger for Lauritz.com. Hun er født i Moskva, vokset op i USA og har boet i metropoler som New York, Washington DC, London, Paris og København. Med både en handelsmæssig og kreativ baggrund skriver hun for internationale brands og udforsker emner indenfor livstil, kultur og kunst.

 

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s