Byprospekter -billeder af byer

Hvordan så København ud i 1500tallet? Eller Hamburg i 1700tallet? Havde husene altid røde tage? Og lå kirken altid på en bakketop? Det ville vi sikkert slet ikke vide i dag, hvis det ikke var for de gamle byprospekter.

Byprospekter er tegninger, malerier eller lignende, der så korrekt som muligt gengiver en by eller dele af en by horisontalt. Altså ikke et bykort, hvor man kigger ovenfra og ned og kan finde frem til en destination. Bysprospektet er afbilledet som hvis du står uden for byen og kigger ind på den. Du kan se dens karakteristika, kirken, bymuren, slottet, husene etc. De er derfor rigtig gode at rekonstruere historien ud fra. Og så er det ofte kunst af fineste kaliber.

Vi har tegnet kort over vores byer de sidste mange århundreder. Disse kort blev samlet i store atlasser, der betegnede en indbun-den samling af kort. De første atlasser kendes tilbage fra 1570erne, hvor Abraham Ortelius udgav Theatrum Orbis Terrarum. I dag tager Google Maps sig af den slags og vi kan finde enkelte bygninger, lygtepæle, parker etc over hele verden blot ved at surfe på nettet. Men Google Maps kan ikke vise os, hvordan vores egen by så ud århundreder tilbage. Og det er jo ellers også nok så spændende.

Der er i hvert fald mange samlere til de gamle kort og byprospekter, hvoraf mange er håndtegnede og håndkolorerede og derfor ofte er unika værker. Det er en hel videnskab at blive klog på.

Oprindeligt viste byprospekterne hele byen fra en bestemt vinkel. Når vi i dag bruger betegnelsen byprospekt refererer den lige såvel til detaljer ved en by; en bestemt bygning, togstationen eller ind-gangen til kirkegården. Som med alle andre ord, udvikler begrebet byprospekt sig altså også med tiden og dækker i dag langt bredere end tidligere.

Vil du vide, hvordan Stockholm, Viborg, Berlin eller en hel fjerde by så ud for århundreder siden, kan du være heldig at finde et byprospekt på auktion på Lauritz.com. Eller måske et antikt bykort? De giver en smuk kontrast til en moderne indretning, måske som en del af en personlig billedvæg?

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Varia. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s