På besøg hos reservatets urreperatør – Kirschner Ure

Nicolai Klingenberg har besøgt Kirschner Ure og blogger her om vintage armbåndsure, antikke stueure og passionen for den fine mekanik:

Jeg slog vejen forbi reservatet, hvor Niels Kirschner huserer. Han ved et og andet om ure og blev for år tilbage omskolet til urmager. Bor du udenfor byen, og er der problemer med klokkeværket, så kan Niels være din redningsmand. Måske har han også et ur til dig, men kom med indenfor…

Niels – kan du give os en kort baggrund for dit nuværende virke?
– Det med urene, er forholdsvis nyt – i en alder af 56 år, etablerede jeg Kirschner Ure. Det var tilbage i  2004. Jeg tog skridtet efter mange år i IT-branchen – jeg valgte simpelthen at realisere min hobby, som omhandlede vintage armbåndsure, samt antikke stueure.

Der var også noget med en omskoling…?
– Jeg har en teknisk baggrund som udlært finmekaniker, men i 2005 omskolede jeg mig ved Den Danske Urmagerskole i Ringsted, hvor jeg gennemførte Urmagerskolens grundforløb. Sideløbende har jeg som medlem af British Horological Institute fulgt en række kurser i England samt BHI’s Distance Learning uddannelse, som efter tre års forløb blev afsluttet med en eksamen i England og fører til titlen Watchmaker, GradBHI.
 

Hvad går du selv med for tiden?
– Min egen samling tæller et Elvstrøm Lemania sejler-ur og et Maurice Lacroix chronograph, men det skifter. Hver gang jeg indkøber et fint ur, tænker jeg, det skal være urmagerens ur, men der skal jo også penge i kassen, så som regel bliver de gode ure videresolgt. Pt. er kronen på værket nok mit Elvstrøm sejler-ur, da min store fritidsinteresse er sejlsport.
 

Læs resten af interviewet her: http://my-pleasure.dk/2012/06/pa-besog-hos-reservatets-urreperator-kirschner-ure/

Nicolai Klingenberg gæsteblogger på LauritzBlog. Nicolai Klingenberg har en passion for ure -nye såvel som brugte- og driver sitet My-Pleasure. Udover urene skriver Nicolai om det gode liv – herunder rejser, restauranter, biler og mode. Nicolai har en fortid som chefredaktør på magasinet Bolig Eksklusiv og har skrevet for Euroman, Børsen Weekend og Berlingske.

Nicolai Klingenberg fungerer også som vurderingskyndig på ure hos Lauritz.com Herlev.

Har du et tip til en historie eller et ur, du vil fortælle om, så skriv til Nicolai på nk@my-pleasure.dk.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ure. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s