Greta Grossman –en svensker på Rodeo Drive i LA

Skal man have spredt sine design-gener over så stort et område som muligt –for at skabe sig et eftermæle-, skal man gøre som svenske Greta Magnusson Grossman 1906-1999. Hun nåede at have en stor karriere på to forskellige kontinenter, nemlig både hjemme i Europa og i USA, hvortil hun og manden emigrerede i 1940.

Greta Grossman var både arkitekt og designer og det lykkedes hende at bryde igennem i en ellers udpræget mandsdomineret verden på linie med kun ganske få andre kvindelige arkitekter og designere på den tid, fx Nanna Ditzel, Eileen Gray og Ray Eames.

Greta Gross-man fik allere-de i 1933 en 2. plads i møbel-design fra Stockholm Craft Association som den første kvinde nogensinde. Året efter modtog hun et stort rejselegat og rejste rundt i Europa, mens hun skrev om sine observationer inden for interiørdesign og arkitektur for den svenske avis Nya Dagligt Allehanda; eller rettere: for deres ‘Kvinder og Hjem’-sektion.

Samme år åbnede Greta Grossmann sin første butik i Stockholm, ‘Studio’, og giftede sig med jazzmusikeren Billy Grossman. Ved starten på 2. verdenskrig emigrerede parret som skrevet til USA og Greta Grossman åbnede butik med bla. eget design, men også andet svensk design, på selveste Rodeo Drive. Kunderne talte bla. Greta Garbo, Joan Fontaine og Gracie Allen.

Hun praktise-rede også som arkitekt og tegnede flere smukke villaer i Los Angeles og omegn. Mindst 14 private hjem tegnede hun på et tiår fra 1949-59. Ti af disse hjem eksisterer stadigvæk og kan studeres i Los Angeles, hvis man kommer på de kanter. Prisklassen er på den pæne side af den tocifrede million. Hun blev kendt og anerkendt for at tegne spektakulære, eksklusive hjem på umulige grunde.

Uden for Sverige er hendes mest berømte design klart Grasshopper-lampen, som lige nu går sin sejrsgang over store dele af verden. En produktion, der i øvrigt er genoptaget af danske Gubi.

Ofte når et møbel, en lampe eller andet design sættes i produktion på ny efter mange års pause, så stiger priserne på auktion på de originale fra tiden. Det er også sket –ikke bare for Grasshopper lampen, som førhen kun sjældent dukkede op på auktion hos Lauritz.com- men også for en række andre designs af Greta Grasshopper. Interessen for hendes møbler stiger for tiden kraftigt.

I dag kan man se flere af hendes ikoniske design på nogle af de største museer rundt i verden, fx MoMA, det svenske nationalmuseum og Museum of Industry and Science i Chigaco.

Hvis man er heldig, kan man også få hende hjem i stuen ved at byde på Lauritz.com.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Møbler og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s