Et feberhedt kunstmarked

Den ene auktionsrekord har fulgt den anden på forårsauktionerne inden for moderne kunst i New York i år. Det begyndte hos Sotheby’s med det meget omtalte Edvard Munch 1863-1944 maleri ‘Skriget’. Forud for auktionen havde der verseret rygter om, at Skriget ville kunne slå den bestående hammerslagsrekord på 106,5 mio. dollars for Pablo Picassos 1881-1973 maleri ‘Nøgen, grønne blade og buste’. Selvom Sotheby’s havde vurderet Munchs maleri til ‘beskedne’ 80 mio. dollars, var det tydeligt, at alt var muligt. Rekorden kunne blive slået.

Og ganske rigtigt: På auktionen -der var ventet med stor spænding- faldt hammeren 2. maj ved rekordhammerslaget 107 mio. dollars. Inkl. salær endte regningen på svimlende 119.922.500 dollars eller 715 millioner gode, danske kroner. Sensationen var i hus. Og det ellers midt i en krisetid.

Som skeptiker kunne man naturligvis argumentere for, at hammerslaget udgør en absolut undtagelse. Ganske vist er ‘Skriget’ af Edvard Munch det næstmest berømte maleri i verden, kun overgået af Leonardo da Vincis 1452-1519 ‘Mona Lisa‘. Desuden var værket ‘friskt’ på markedet, dvs. det havde aldrig været handlet før og sandsynligheden for, at det snart vil blive handlet igen, er meget ringe. De tre andre versioner, der findes af ‘Skriget’, befinder sig i norsk statseje. Derfor vil de med stor sikkerhed heller aldrig komme i officiel handel igen, hvilket igen gør salget af denne version af ‘Skriget’ til noget helt specielt.

Hør Lauritz.coms ejer og bestyrelsesformand Bengt Sundstrøm blive interviewet omkring Munch-auktionen til P1 Morgen her.

Men kun få dage senere modbeviste kunstauktionen hos Christie’s i New York tesen om undtagelsen. På en eneste aften blev 14 kunstværker på stribe solgt til nye rekordpriser! For eksempel kom Mark Rothkos 1903-70 billede ‘Orange, Red, Yellow’ fra 1961 under hammeren for 86,9 mio. dollars og blev dermed -ifølge Christie’s- det dyreste, moderne maleri nogensinde. Værket ‘Abstraktes Bild (798-3)’ af Gerhard Richter f. 1932 blev solgt til sensationelle 21,8 mio. dollars og billedet ‘FC1’ af Yves Klein 1928-62 skiftede for 36,5 mio. dollars ejer og overgik dermed langt de 23,5 mio. dollars, som indtil var blevet betalt for et kunstværk af franskmanden.

Sotheby’s solgte derefter Roy Lichtensteins 1923-97 lille maleri ‘Sleeping Girl’ fra 1964 for 45 mio. dollars. Det var ligeledes en rekordhammerslag for et værk af en pop art-kunstner.

Eksperter har længe vidst, at der er mange penge i kunstmarkedet og at markedet er fuldstændigt løsrevet fra andre økonomiske udviklinger – selv i perioder med finansiel ustabilitet. Der er mange samlere, der har de nødvendige midler og kun venter på et særligt værk eller et gunstigt tidspunkt.

Som kunstelsker må man have for øje: Det er påfaldende, at mange af disse malerier, som lige er blevet solgt til rekordpriser, meget længe har befundet sig i privateje og stammer direkte eller indirekte fra kunstneren. ‘Skriget’ havde sælgeren arvet af sin familie, hvis nabo i begyndelsen af 1900-tallet var en vis Edvard Munch. Og New York’er ægteparret, som for nylig solgte Lichtenstein-maleriet, havde for ca. 50 år siden fundet det i et lille galleri og hængt det op i stuen! Med en smule fingerspitzengefühl, meget tid og frem for alt en god portion held kan almindelige kunstelskere også finde et rekordkunstværk af en ung kunstner…

Se auktioner over moderne kunst på Lauritz.com her.

Fotos: Sotheby’s.

Beatrice De Francesco gæsteblogger på Lauritz.com.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kunst og tagget . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s