Sommerens lækreste kagebord -tre stilarter

Den kommende sommer bliver forhåbentlig både lang og solrig. Og hvad er skønnere end kaffe og kage –måske jordbærkage, blåbærtærte eller æbletærte- på terrassen, i haven eller ude i det grønne på et tæppe i skovbunden eller på en varm strand med udsigt til solnedgangen.

Med hvad er du til, når du dækker kagebordet? Mormorstil, retro, moderne minimalisme?

Vi har fundet gode eksempler på alle tre stilarter til dit kagebord.

Til ægte mormor- eller sommerhusstil hører en blomstret dug, en romantisk vase med vilde blomster fra haven eller grøftekanten, kaffe i Madam Blå-kanden, skeer og thesi i ægte tretårnet sølv, et kagefad på fod og et romantisk stel at spise og drikke fra.

Et godt, dansk bud på et ægte mormorstel er selvfølgelig det musselmalede stel fra Den Kongelige Porcelænsfabrik. I dag betragter vi det musselmalede porcelæn som noget af det allermest danske, men faktisk er det musselmalede mønster slet ikke oprindeligt dansk, men inspireret af et kinesisk mønster.

Et andet godt bud kunne være Mågestellet. Stellet blev designet tilbage i 1892 af Fan-ny Garde 1855-1928 og fremstillet hos Bing & Grøndahl. I 1950erne var stellet blevet så populært, at det fandtes i hvert 10. danske hjem. Men som med så meget andet: Når det har været populært, bliver det upopulært. Den skæbne led Mågestellet under indtil for få år siden, hvor en ny ge-neration har taget det under deres vinger.

Er du mere til retro skal kagebordet dækkes med en stormønstret dug i orange og brune nuancer, der skal rustikke græsser i stentøjsvasen og bestikket skal være i rustfri stål med palisanderskaft. Stellet skal være rustikt, glaseret og praktisk.

Fx Relief designet af Jens Harald Quistgaard 1919-2008. Jens Harald Quistgaard var en af de vigtigste bagmænd bag begrebet Danish Design. Han har designet nærmest et utal af hverdags-genstande i midten af 1900tallet. Rigtig mange af hans designs er i dag klassikere.

Skal det være endnu mere retro kan man også vælge Mexico stellet fra Bing & Grøndahl. Stellet har en helt særlig glasur, der nærmest er metallisk og inspireret af Mexico. Deraf navnet.

Holder du mest af nutiden og de rene linier, skal der andre genstande på kagebordet. Vasen skal måske være den stribede fra Kähler eller en af Ditte Fischers typisk nordiske vaser. I vasen står en enkelt, hvid blomst. Dugen skal være en de eksklusive fra Georg Jensen Damask -ensfarvet.

Henning Koppels 1918-81 Hvid Koppel vil klæde ethvert minimalistisk, moderne kagebord. Henning Koppel var langt forud for sin tid og designede mange ting, der selv i dag virker helt moderne. Derfor kan et stel fra 1960erne passe perfekt til et moderne kagebord.

Grethe Meyer 1918-2008 var også på forkant og hendes stel Blåkant passer ind i næsten enhver sammenhæng. Grethe Meyer havde bla. et tæt samarbejde og venskab med Børge Mogensen, men på egen hånd tegnede hun gennem en meget lang karriere mange, mange smukke genstande til vores alle sammens hjem.

Se alle stel på auktion hos Lauritz.com her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Porcelæn og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s