Tysk design og designere i USA

Når amerikanerne tænker på Apples iMac, iPhone eller iPad, tænker de ikke straks på tysk design. Men det burde de. Designeren bag Apples ikoniske design, den britiskfødte industri-elle designer Jonathan Ive erkender nemlig åbent, at han største inspirationskilde er den tyske industrielle designer Die-ter Rams. Til gengæld siger Die-ter Rams, at Apple er en af de eneste virksomheder i verden, der for alvor forstår begrebet og betydningen af ‘godt design’.

Placer en iPod ved siden af et Rams’ designs fra 50erne eller 60erne og det bliver mere end tydeligt, at der er et nært slægtskab. Dieter Rams har udformet 10 principper for godt design, der bla. indbefatter innovation, evnen til at hjælpe os andre med at forstå produktet og så nøglen til det hele: godt design er så lidt design som muligt. Hvilket også er god skandinavisk tankegang.

Apple er dog kun et eksempel. Tyske designeres fokus på enkelthed, fornuft, håndværk og inno-vation appellerer –som skandinavisk design- til de modernisme-hungrende amerikanere. Og det har det efterhånden gjort i årtier.

Det startede med Bauhausskolen. Grundlagt af Walter Gropius i 1919, influerede skolen designere over det bedste af verden ved at simplificere kunst, design og håndværk og samle det hele ved at kombinere unikt, eksklusivt håndværk med de nye muligheder for masseproduktion, som det 20. århundredes designere og formgivere for alvor fik øjnene op for.

Under det nazistiske styre i Tyskland i 1930erne måtte Bauhausskolen dog lukke. Det var en frygtelig tragedie for alle de kreative hoveder på skolen, men for amerikanerne betød det, at en lang række tyske Bauhaus-lærere og -studerende invaderede amerikansk kunst og arkitektur såvel som grafisk, interiør- og industrielt design.

Walter Gropius og Ludwig Mies van der Rohe, den sidste rektor på skolen i Tyskland, var blandt emigranterne. Rohe, hvis arbejde nazisterne havde afvist, fordi det ikke var tysk nok, -altså ikke ramte den tyske folke-sjæl- blev hurtigt et stort navn i USA. Han blev leder af arkitekturafdelingen på Illinois’ Institut for Teknologi og introducerede den meget indflydelsesrige Second Chicago School, bla. med en helt ny måde at designe skyskrabere på som IBM Plaza i Chicago. Ro-hes Barcelona Chair, som egentlig blev tegnet til den tyske pavillon på Barcelonaudstillingen i 1929, er fx også vældig populær på det amerikanske kontinent.

Og hvad så med i dag? Indrømmet, så nyder tysk design hverken samme genkendelighed eller prestige som deres skandinaviske eller italienske kolleger. Men præcis som deres Bauhaus-forgængere, deler moderne, tyske designere en passion for at genopfinde hverdagens objekter. Også på den anden side af Atlanten.

I 2010 blev Konstantin Grcics design fx udstillet på Chicagos kunstinstitut og hans MYTO stol opnåede at få opmærksomhed fra selveste The New York Times for dens banebrydende, ultra øko-venlige design. Konstantin Grcics design er nu –på linie med en anden tysk designer Werner Aisslinger- en del af den faste samling på MoMa. Præcis som Dieter Rams’ design.

Se mere tysk design blandt moderne møbler.

Anastasya Partan, der bor i Boston og er freelanceskribent, gæsteblogger for Lauritz.com. Hun er født i Moskva, vokset op i USA og har boet i metropoler som New York, Washington DC, London, Paris og København. Med både en handelsmæssig og kreativ baggrund skriver hun for internationale brands og udforsker emner indenfor livstil, kultur og kunst.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Møbler. Bogmærk permalinket.

2 svar til Tysk design og designere i USA

  1. Thomas Ellis siger:

    Great Publish pal. your site is nice and also have really educational content material. i’ve activated for your give food to. hope you publish much a lot far additional educational articles.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s