Knibtang-stolen -et af de mest sjældne Wegner-møbler

Grete Jalks fantastiske firbinds-værk om dansk møbelkunst gennem 40 år beskriver snedker-laugets udstillinger i København i midten af 1900tallet. Det er et værk, man kun kan blive klogere af.

Bogværket er også et af de få steder, hvor man kan få bare en smule information om nogle af de mest sjældne af klassiker-arkitekternes møbler, fx unika møbler eller møbler, der kun blev produceret i få eksemplarer.

Når man får en usædvanlig sjælden stol ind til auktion, er ‘Dansk Møbelkunst gennem 40 år’ derfor et godt sted at starte. Et oplagt eksempel er Hans J. Wegners 1914-2007 flugtstol eller knibtang-stol, som vist kun har været solgt på auktion en enkelt gang før. Til gengæld kan man finde en fin beskrivelse fra udstillingen af stolen på årets snedkerlaugs-udstilling i 1956 i Grete Jalks bog. Flugtstolen var fremstillet hos Johannes Hansen og stod som La Grande Finale på Johannes Hansens stand. Der står bla i bogen, som er klip fra forskellige anmeldelser af årets udstilling:

“Med Johannes Hansens stand i hjørnerummet ventede der de besøgende en festlig finale. Hans J. Wegner havde tegnet to typer af flugtstole, en lang og en kort, og bespændt dem med grønne gjorde eller læderremme. Stolene var klar til at klappe sammen og rulle til siden. Formgivningen var rustik, men man sad storartet. Wegners evne til at variere møbeltyper og bevare en høj standard i formgivningen er imponerende. Hans møbler har altid karakter… “ (Tidsskriftet Snedkermestrene)

Også Social-Demokraten anbefalede Wegners flugtstol:

“Hans J. Wegner har taget sin gamle klaplænestol op til fornyet behandling. Det er blevet til en lang og dejlig liggestol med hjul i den bagerste ende. Da undertegnede kom ind i snedkermester Johannes Hansens stand, tilråbte han arkitekt Wegner et: Tag din seng og gå! Javel, svarede Wegner og klappede lynsnart sin stol sammen og trillede af med den. I øvrigt sidder man nok så godt i denne flugtstol som i Mathssons berømte svenske bølgegangsstol…” (Social-Demokraten)

Vi ved ikke ret meget andet om H. J. Wegners flugtstol.

Wegner var om nogen en mester i at tegne stole og har flere gange gennem karrieren berørt temaet liggestol, flugtstol, dækstol, næsten hver gang med stor visuel og komfortmæssig succes. Knibtang-stolen minder stilmæssigt noget om Delfinstolen, model JH510, som også er ganske sjælden og opnår særdeles høje hammerslag, når den dukker op på auktion. Knibtang-stolen er dog tegnet 5 år senere end Delfinstolen.

For første gang nogensinde er knibtangstolen nu til salg på auktion hos Lauritz.com. Se den og byd med her.

Se andre af H. J. Wegners møbler her.

Læs mere i Grete Jalk: ‘Dansk Møbelkunst gennem 40 år’.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Møbler og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s