Just Andersen og den hemmelige opskrift på diskometal

Diskobugten på Grønland har lagt navn til det særlige metal, som Just Andersen opfandt: diskometal. Opskriften på sammensætningen af metallet tog han med sig i graven, så vi ved ikke, hvilken legering diskometal består af. Vi ved dog, at det består af bly, tin og antimon i et særligt blandingsforhold.

Just Andersen 1884-1943 boede de første år af sit liv på Grønland, inden hele familien trak teltpælene op og flyttede til Danmark. Uddannet som både billedhugger og sølvsmed fra Skolen for Dansk Kunsthåndværk og Kunstakademiet arbejdede han for både A. Michelsen og P. Hertz, inden han startede eget værksted i 1918. Et værksted, der til tider var lige så populært som fx Georg Jensen. Ikke at Just Andersen arbejdede så meget i sølv. Han havde forelsket sig i den gyldne bronze og i den billigere efterligning, som han selv opfandt, diskometal.

Diskometal gjorde kunsthåndværket økonomisk overkommeligt, så almindelige mennesker kunne få Just Andersen hjem i stuen. Georg Jensens sølvtøj var udelukkende for de allermest velhavende. Just Andersens genstande i bronze og særligt diskometal var opnåelige for middelklassen og de mest velhavende fra arbejderklassen. Det gav en langt større kundegruppe og dermed en meget større produktion.

Just Andersen var klassisk i sin formgivning. Mange af hans vaser, figurer og lampefødder var åbenlyst Art Deco i formen. En stilart, der netop var populær i 1920erne og ’30erne. Men også en stiliseret eller moderniseret form for oldnordisk stil uden for mange krummelurer ramte tidsånden.

Selvom diskometal var hans yndlingsma-teriale, var han ikke bleg for at anvende andre metaller også, fx tin og sølv. Han magtede dem alle.

Just Andersen blev en kommerciel succes med butikker i både Danmark, Frankrig, Tyskland, Italien og USA. Han vandt mange priser for sit design, men oftere i udlandet end herhjemme. Hvilket jo også til en vis grad kendetegner flere andre af vores store formgivere og arkitekter i 1900tallet, fx Finn Juhl, H. J. Wegner og Verner Panton.

Måske vi stadig ikke rigtigt værdsætter Just Andersn her-hjemme? I hvert er det for tiden udlæn-dinge, der byder op på de fineste af Just Andersens ting. De sidste par år har vi set meget høje priser på særligt hans bordlamper i bronze. Priser vi slet ikke så for få år siden. Det er amerika-nerne og japanerne, der opkøber Just Andersen, måske for at sælge det direkte videre til efter-spørgende kunder eller for at sælge tingene i klassikerbutikker på de dyreste adresser i fx New York og Los Angeles.

Byd på Just Andersen i diskometal eller bronze her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kunstindustri og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s