Science meets Fashion – Bald is the new Black

I går – d. 19. april – var det forskningens døgn. Det blev markeret mange steder rundt i landet som det sig hør og bør. Et arrangement tiltrak sig ekstra opmærksomhed, nemlig modeshowet Science meets Fashion – Bald is the new Black. Det var arrangeret af foreningen A Race against Breast Cancer, der udelukkende samler penge ind til forskning i brystkræft.

Tyve skønne, skaldede kvinder, der lige nu er i kemobehandling for deres kræftsygdom, gik catwalk i Christian Louboutin stilletter –hvilket i sig selv er lidt af en bedrift- og helt fantastiske kjoler, designet af nogle af Danmarks mest hippe designere lige nu. Jesper Høvring, Wackerhaus, Ole Yde, Elise Gug, Stella Nova, Nuit comme Oui og Day Birger et Mikkelsen for blot at nævne nogle få.

Indsamlingsfonden A Race against Breast Cancer er stiftet alene med det formål at samle penge ind til forskning i brystkræft og samtidig udvide kendskabet til fonden og måske være med til at fjerne noget af angsten for og tabuet omkring det at være skaldet som kvinde. Ofte fylder dette rigtig meget hos de kvinder, der får konstateret kræft og som mister håret pga kemobehandlingen. Det har jo længe været trendy blandt mænd at være kronraget. Nu skal det ikke længere være så stort et tabu for kvinder.

Det var præcis derfor, at de tyve skaldede kvinder overskred deres egne –og måske også vores?- grænser og gik catwalk foran 600 særligt indbudte gæster. Og de fik også talt deres sag på tv i bedste sendetid i går aftes.

Nu mangler bare det sidste og det vigtigste: der skal samles så mange penge ind som overhovedet muligt, så forskningen i brystkræft kan nå endnu længere og vi kan blive endnu bedre til både at forebygge og helbrede den forfærdelige sygdom, som stadig rammer alt, alt for mange.

Alle i A Race against Breast Cancer arbejder frivilligt. Alle pengene fra arrangementet torsdag aften går direkte til forskningen og nu kan du være med til at samle endnu flere penge ind til den vigtige sag. Alle de fantastiske kjoler er nemlig på auktion hos Lauritz.com lige nu. Mange af dem er unika-modeller tegnet specielt til catwalken og da det var almindelige kvinder, der gik catwalk, er størrelserne på kjolerne også helt almindelige, så vi alle har en chance for at kunne skrue os ned i en ægte designermodel.

Hjælp A Race against Breast Cancer med at samle penge ind ved at byde rigtig højt på de mange smukke kjoler. Alle pengene fra auktionerne går direkte og ubeskåret til forskningen i brystkræft. Lauritz.com donerer både køber- og sælgersalær.

Se kjolerne og byd med her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Generelt og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s