Plastik fantastik –Joe Colombo

Joe Colombo 1930-1971 døde på sin 41 års fødselsdag. Det levnede ikke meget tid til et liv eller en karriere. Ikke desto mindre nåede han både at blive billed-kunstner og designer, at overtage familievirksom-heden, der producerede elektriske apparater, og at åbne sit eget interiørfirma. Han må have været hyperaktiv, mens han levede. Han nåede mere på et halvt liv end mange når på et helt.

Joe Colombo er i dag nok mest kendt –i Danmark i hvert fald- for bordlampen KD 27, for hvilestolen Elda og måske allermest for opbevaringsmodulet Boby; alle tre produceret i plastik, der om noget var tidens materiale i slutningen af 1960erne og i 1970erne. Han tegnede møbler og andet inventar for flere af tidens store designfirmaer, bla. Kartell, Boffi og Alessi. Men oprindeligt var han faktisk billedkunstner og skulptør og medlem af den anerkendte kunstnergruppe Movimento Nucleare, der blandt andre også talte Enrico Baj. Colombos malestil var abstrakt ekspressionisme.

Med tiden veg interessen for kunsten dog til fordel for design og kunstindustri. Overtagelsen af familievirksomheden åbnede mulighed for at eksperimentere sammen med broren Gianni. Det blev til mange andre produkter end dem, vi kender ham for i dag. Armbåndsure, glas, piber, vækkeure, kameraer og ventilatorer.

Præcis som Verner Panton på ca samme tid, formgav Joe Colombo også hele interiører i futuristisk stil, hvor det blev vendt op og ned på form og funktion. Og ligesom Panton arbejdede han meget i tidens vidundermateriale plastikken. Modsat Panton var Colombo dog ikke nær så glad for farver. Mange af Colombos møbler var fremstillede i hvid plastik. Ifølge Verner Panton burde der være skat på den hvide farve, fordi den er så kedelig. Eller endnu bedre: den burde være forbudt ved lov. Colombo holdt dog meget af den hvide plastik.

Joe Colombo var i øvrigt italiener. Og lige præcis italienerne er jo verdensberømte for deres organiske design i sidste halvdel af 1900tallet. Designmiljøet i Italien blomstrede og fostrede mange, mange store designere i årene efter, bla. Gilberto Coretti, Ettore Sottsass og Alexandro Mendini.

Af en eller anden grund hører Joe Colombo ikke blandt de mest kendt Snarere tværtimod. Man kan stadig gøre rigtig gode køb på flere af hans møbler og lamper.

Se om vi har noget af Joe Colombo på auktion lige nu.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Møbler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s