De tre p’er: Poul Kjærholm, producent og patina

Poul Kjærholm 1929-80 skabte et nybrud i den danske møbeltradition.

Vi var i 1940erne og 50erne blevet kendt ude i den store verden for møbler af høj håndværksmæssigt kvalitet i træsorter som eg, teak og palisander og andre naturmaterialer som læder, flet og uld. Det var arkitekter som H.J. Wegner og Finn Juhl, der skabte gennembruddet.

Når man formgiver møbler i træ forudsætter det en snedker til at virkeliggøre tegningerne og de danske møbler var da også kendt under betegnelsen snedkermestermøbler. Det gjorde Poul Kjærholm (og Arne Jacobsen) op med. Poul Kjærholm havde en forkærlighed for stål. Stål, læder, marmor og peddigrør. Materialer, der i kombination, giver et helt andet udtryk end snedkermestermøblerne i de gyldne træsorter.

Stilen bliver anderledes ren, maskulin og markant. Kjærholms møbler er ikke hyggelige; man får ikke lyst til at slænge sig i en PK22’er med en bog og et glas whisky. Til gengæld er mange af hans møbler meget skulpturelle og de står da også på rigtig, rigtig mange kontorer, firmadomiciler etc, hvor formen er vigtigere end mageligheden.

Der er to ting, der tæller, når samlerne kigger efter Poul Kjærholm-møbler på auktion: Producent og patina.

Poul Kjærholm er et godt eksempel på en møbelarkitekt, hvor det er af afgørende vigtighed, hvor hans møbler er blevet produceret. De tidligste af hans møbler blev produceret hos E. Kold Christensen (frem til 1982). De er klart de mest eftertragtede blandt samlere, særligt udenlandske samlere, der gerne betaler ekstra for det rigtige mærke præget ind i fjederstålet.

Den anden ting, der er vigtig, når samlere leder efter det helt rigtige, er patina. Patina er svært at forklare, endsige definere. Man ved, at en stol eller en sofa har den rigtige patina, når man ser den. Særligt læder kan patinere meget smukt. Mange års brug giver den bedste patina, hvilket præcis er hvorfor møbler med rette patina er så dyre. Patina må ikke forveksles med slitage. Der må fx ikke være huller i læderet, men der må gerne være pletter.

Det er også derfor, at møbler med cognacfarvet skind med den rette patina opnår højere hammerslag end møbler med sort læder. Sort læder er smukt fra nyt, men det er svært at få til at patinere smukt.

En række af Poul Kjærholms møbler produceres i dag af Fritz Hansen. Det er godt, for det er med til at øge kendskabet til Poul Kjærholm, både herhjemme og i udlandet. Men for samlerne gælder kun de møbler, der er produceret hos E. Kold Christensen og dem kommer der ikke flere af, så de bliver langsomt mere og mere sjældne. Og dermed dyrere. Forhåbentligt.

Se design af Poul Kjærholm på auktion lige nu.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Møbler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s