Svend Weihrauch –måneskinsskærets mester

Moderne, dansk sølv er verdenskendt for høj kvalitet og organiske former koblet med stramme proportioner. De danske sølvsmedes design har inspireret sølvsmede verden over; selv er de umiskendeligt nordiske i deres formsprog.

Georg Jensen er uden tvivl den mest berømte, men også Henning Koppel er kendt ude i den vide verden.

Georg Jensen startede med en stil, der var præget af tidligere tider med drueklaser, rocailler og andet pynt på skåle, opsatser og bestik, men blev som andre inspireret af funktionalismen og modernismen, hvor man skrællede al overflødig ornamentik væk og rettede fokus mod tingenes funktion. Funktionen kom førend formen og formen måtte underlægge sig funktionen.

Georg Jensen blev fanget af funktionalismen og udtrykte fascinationen af de nøgne flader: ‘Sølvet har dette dejlige måneskinsskær – noget af den danske sommernats lys. Det kan skumre, og det kan, når det dugger, ligne mosekonens bryg.’

Svend Weihrauch 1899-1962 holdt også af måneskinsskæret, men han opnåede effekten helt anderledes end Georg Jensen: Georg Jensen lod hammerslagene stå; Svend Weihrauch satinerede sine værker. Begge dele gav sølvet dette særlige skær som måneskinnet.

Pudsigt nok er Svend Weihrauch langt mere kendt i udlandet end han er herhjemme. Han var ellers funktionalist i ordets bedste forstand. Uddannet både sølvsmed og ciselør samme år som Henning Koppel blev født. Han slog en årrække sine folder hos netop Georg Jensen, inden han i 1928 kom til F. Hingelberg i Århus.

Hos F. Hingelberg anvendte man tidligt maskiner til fremstilling af sølvgenstande; maskinerne ikke bare muliggjorde, men begunstigede ligefrem masseproduktion; en vigtig forudsætning for funktionalismen. Om end masseproduktion måske er et stort ord, for der blev sjældent fremstillet mere end 3-4 eksemplarer af hver sølvgenstand. Derfor kunne Weihrauch reklamere med unika genstande. Til gengæld tegnede Weihrauch 4.500 forskellige genstande i løbet af karrieren.

Maskinerne gav en naturlig begrænsning i, hvad der kunne lade sig gøre. Og modsat Henning Koppel, værdsatte Svend Weihrauch denne begrænsning.

Så på hver deres vis satte Georg Jensen, Svend Weihrauch og Henning Koppel deres præg på dansk design i 1900tallet. Og alle tre fik indflydelse ud over deres egen tid.

Se om der er genstande af Svend Weihrauch på auktion lige nu. Du kan være heldig.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Sølv. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s