P. S. Krøyer og lyset, kvinden og sygdommen

Skagensmalerne er nok den mest populære kunstner-koloni herhjemme overho-vedet. Kolonien tæller navne som Anna og Michael Ancher, Holger Drachmann, Laurits Tuxen, Christian Krogh og så selvfølgelig Peder Severin Krøyer 1851-1909, Skagensmaleren par excellence.

Skagensmalerne er kendt for at fange og fastholde det helt fantastiske –og helt unikke- lys i den allernordligste del af vores lille land på lærred med pensel og farve.

Skagensmalerne var i øvrigt ikke den eneste kunstnersammenslutning omkring år 1900. Både Fynboerne med Johannes Larsen i spidsen, Odsherredsmalerne, der bla. talte Karl Bovin og Bornholmerne, fx Oluf Høst, slog deres kunstneriske folder på den tid.

Bortset fra Anna Ancher var ingen af Skagensmalerne hverken født eller opvokset i Skagen. De kom dertil af forskellige årsager i sidste halvdel af 1800tallet. P. S. Krøyer var fx født i Stavanger i Norge. Men voksede op i København og læste på Det Kongelige Danske Kunstakademi frem til 1870. Og faktisk skulle P. S. Krøyer omkring Paris, inden han kom til Skagen. Det var nemlig i Paris, han mødte Anna og Michael Ancher, som opfordrede ham til at komme til Skagen.

I 1889 blev Krøyer forlovet med den meget unge og meget smukke Marie. Det blev et stormfuldt ægteskab, der af sikkert mange årsager endte med en skilsmisse, hvilket ikke var comme il faut på den tid. Marie havde forelsket sig i den svenske komponist Hugo Alfvén og Krøyer var i lange perioder svært manisk og derfor indlagt i Middelfart.

Er Krøyer den mest populære af malerne omkring år 1900? Han er i hvert fald den dyreste at købe på auktion, hvis man vil have fingrene i de bedste af hans værker. Men han kunne også noget helt særligt med lyset, med kvinderne i de flimrende, lette gevandter; han fangede i et splitsekund det liv, som vi alle inderst inde drømmer om i stedet for vores moderne stress og jag.

For tænk hvis man til dagligt kunne være iført stråhat og afslappet, hvidt jakkesæt og knæstrømper (!) eller løse, flagrende kjoler og løst hår pyntet med en friskplukket blomsterkrans. Tænk hvis man kunne bruge skumringstimen hver eneste aften til at slentre langs stranden i dyb, begavet samtale. Og tænk hvis man kunne spise frokost i det grønne med solen bagende fra en skyfri himmel hele sommeren.

Malerier af P. S. Krøyer er der selvsagt –og desværre- ikke så mange af på auktion. De fleste hænger nu på museerne eller hos private samlere af nordisk kunst. Men hans grafik kommer af og til under hammeren. Se om du er heldig.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s