PH i Ruinsalen på Koldinghus

Nogle udstillinger er bare så spændende, at man er nødt til at se dem. Og nødt til at anbefale andre at se dem.

Det gælder fx udstillingen PH-lampen. Poul Henningsens lysdesign fra 1924-2012 på Koldinghus.

For det første er Koldinghus et helt fantastisk sted, særligt den kæmpestore Ruinsal med de rå vægge, hvor udstillingen sættes op. PH-lamper i alle afskygninger oplysende ruinen i et gigantisk lyshav flakkende over de gamle mursten. Det bliver smukt.

For det andet ser udstillingen ud til at være meget dybdeborende. Det er altid godt at blive klogere. Udstillingen går bag om Poul Henningsens ideer om lys, hans lysfilosofi og de principper han lagde til grund for sin forskning i lys og dets påvirkning på os.

For det tredje trækkes der tråde frem til vores egen tid med et afsnit med lamper og designere, der har været og er inspireret af PHs ideer. Både danske og udenlandske designere.

Udstillingen er opsat i samarbejde med Louis Poulsen, der jo producerer Poul Henningsens lamper. Det burde borge for, at der kommer ny viden frem for offentligheden fra Louis Poulsens gemmer, gamle skitser, anekdoter eller andet, der giver os et bedre indblik i manden og hans tanker.

Som en lille ekstra bonus er der –måske- mulighed for at se Guld-koglen med blade af blankpoleret 24 karats guld. Den er kun fremstillet i 50 eksemplarer i anledning af Koglens 50 års jubilæum i 2008 og den koster den nette sum af 525.000 kr, hvis man vil have et eksemplar hjem og hænge over spisebordet i køkkenet.

Poul Henningsen 1894-1967 behøver ikke den store introduktion. Han er uden sammenligning Danmarks mest berømte lampemager, spasmager og samfundsrevser. Hans lamper hænger over hele verden i hjem, kontorer, offentlige institutioner; alle steder, hvor god smag og kvalitet går hånd i hånd. At især hans tidlige lamper er et yndet og eksklusivt samlerobjekt, var slet ikke i hans ånd. Men sådan er det blevet og de ældste og mest sjældne af hans lamper bliver kun mere værd med tiden.

Udstillingen kan ses: 16. dec. 2011- 26. aug. 2012 på Koldinghus.

Interessen for Poul Henningsens lamper ses også tydeligt på Lauritz.com. Vi har altid mange, mange forskellige lamper på auktion. Og mange af dem går til samlere i udlandet. Se PH-lamper på auktion lige nu her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Belysning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s