Arne Norell – en svensk møbeldesigner

Måske moderne, svensk møbeldesign begyndte med begrebet: ‘vackrara vardagsvare’? Begrebet blev udtrykt første gang af Gregor Paulsson tilbage i 1919. Siden udviklede svensk design sig –ligesom andet skandinavisk design- hurtigt og dramatisk. 1900tallets store svenske møbeldesignere tæller navne som Josef Frank, Carl Malmsten, Bruno Mathsson, Folke Pålsson, Mats Theselius og Yngve Ekström.

Men også Arne Norell 1917-71, der herhjemme måske er mere kendt for specifikke møbler end for en bestemt stil. Han forsøgte sig nemlig med både flere forskellige stilarter og materialer. Børstet stål, palisander, bøg, læder, velour, blomstret stof etc.

Arne Norell startede eget firma Möbel AB Arne Norell tilbage i 1954. Firmaet flyttede i 1958 til Småland og det er stadig det firma, men under et andet navn –Norell Möbler AB-, der producerer hans møbler i dag. Posthumt er en række af hans møbler nemlig blevet relancerede af hans eget firma, men også på licens rundt omkring i verden.

Arne Norell var inspireret af dansk møbelkunst fra midten af 1900tallet, hvilket bla. ses tydeligt i stolen Ari, der har visse fællestræk med Poul Kjærholms møbler, og han brugte mange kræfter på at forfine komforten og udvikle samspillet mellem materialerne.

Ari er nok den mest berømte af hans stole. Og den mest elegante. Den er formgivet tilbage i 1966 og er lige nu en ægte –og meget populær- retro-klassiker.

En lang række af hans andre møbler er først kommet i produktion efter hans død i 1971. Det hænger naturligvis sammen med, at det først er inden for de sidste 8-10 år, at vi for alvor har forelsket os i klassikerne fra midten af 1900tallet. Det ser vi jo også herhjemme, hvor gamle tegninger af møbler fra stort set alle de store, danske arkitekter bliver støvet af og enten relancerede eller sat i produktion, selvom de ikke oprindeligt havde fundet nåde for en producents skarpe blik for en salgssucces. I dag bliver mange af de designs, man ikke troede på i 1960erne og 1970erne, til moderne salgssucceser.

Klassikerne har fået en verdensomspænd-ende revival, der smitter af på mange af de møbelarkitekter, der var ‘næsten’ lige så kendte som de allerstørste. Dermed også Arne Norell, der dog lider noget under, at nogle af hans møbler har været betrukket med bla. blomstrede stoffer eller velour, som vi i dag ikke værdsætter kvaliteten af. Det gør, at priserne på auktion svinger meget. De bedste af hans møbler, betrukket med læder, i ægte 1970er-retrostil og med den helt rigtige patina, gør sig dog rigtig godt på auktionerne i disse år med mange overraskende hammerslag.

Følg selv med og lær at skelne en god Arne Norell fra en dårlig her.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Møbler. Bogmærk permalinket.

Et svar til Arne Norell – en svensk møbeldesigner

  1. Lene Bay siger:

    Ang: Norell stol, med fodskammel.

    Jeg har en sådan stol stående, og vil være meget glad for, hvis I kunne være mig behjælpelig med en vurdering-pris af denne stol.
    Stolen er købt i 70erne, og er meget velholdt ikke maghony med bejdset træ.

    På forhånd stor tak

    Lene Bay

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s