Kan man kaste lys over Jo Hammerborg?

Der findes to typer af designere og kunstnere: dem, hvor designet eller kunsten og personen nærmest smelter sammen og dem, hvor designeren eller kunstneren kun kendes gennem værket. Poul Henningsen og Arne Jacobsen er to eksempler på det første; Kaare Klint og Jo Hammerborg på det sidste.

Jo Hammerborg 1920-1982 hed egentlig Johannes Hammerborg og var uddannet først som sølvsmed i 1944 og siden på Det Kongelige danske Kunstakademi, inden han kom til Georg Jensens sølvsmedje, hvor han arbejdede fra 1949-1957.

Han blev ansat hos Fog og Mørup i 1957 som chefdesigner og var sandsynligvis den primære grund til belysningsfirmaets store succes i de kommende ca. 20 år. Fog og Mørup hører måske nok i dag blandt de mindre kendte belysningsfirmaer sammen med Lyfa og Voss. I dag tænker vi først på navne som Louis Poulsen og Le Klint.

I starten af 1960erne var det dog Fog og Mørup, der var på alles læber. Bla. og måske især fordi man i 1957 ansatte Jo Hammerborg, der siden har tegnet mange, mange både specielle og smukke lamper for Fog og Mørup. Hans popularitet gav de grønneste tal på firmaets bundlinje siden starten i 1904. 1960erne og 1970erne var i det hele taget gyldne år for Fog og Mørup. Det er stadig primært lamperne designet af Jo Hammerborg, vi kender Fog og Mørup for i dag.

Fog og Mørups lamper var dog ikke kun populære i Danmark. Også udlandet fik øje på det typisk danske design. For at holde den høje standard og samtidigt også være innovative blev forskellige andre kendte designere i kortere eller længere tid knyttet til fabrikken, bla. Claus Bonderup, Erik Balslev, Karen og Ebbe Clemmensen og Sidse Werner. Men det var og blev Jo Hammerborgs lamper, der blev fabrikkens varemærke.

Mange af Jo Hammerborgs lamper var af metal eller plastik –tidens materialer-, men han tegnede også lamper i fx glas, der blev producerede hos først Fyens Glasværk og siden Kastrup Glasværk.

Efter at have arbejdet for Fog og Mørup mere end 20 år, gik Jo Hammerborg på pension i 1980 og døde kun et par år senere. Arbejdet var hans liv.

Jo Hammerborg var en privat mand og det er derfor mere end svært at finde hverken fakta om ham eller efterladte skrifter fra ham. Designere og arkitekter er ellers normalt ferme til at tale om og beskrive deres ideer og tanker. Men ikke Jo Hammerborg. Han lod sit design tale for sig.

Se design af Jo Hammerborg på auktion lige nu. Eller blot lamper fra Fog og Mørup.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Belysning. Bogmærk permalinket.

Et svar til Kan man kaste lys over Jo Hammerborg?

  1. Lars Krintel siger:

    Her en anden flot lampe fra Fog & Mørup
    Designeren er Henning Rehhoff, født 26/9 1938, kunsthåndværker og designer med rod i halvtressernes modelsnedkermiljø.

    Lampen blev kun produceret i få år først i halvfjerserne af det daværende Fog og Mørup.
    Designeren manglede som sædvanlig julegaver og fremstillede oprindeligt 5-6 lamellamper i fyrretræ.

    Et videre arbejde med lamelprincippet førte til Coctaillampen.
    Navnet skyldtes at lamellerne kan “blandes” så der fremkommer forskellige lamper. I princippet en stort antal varianter.
    Hovedvarianten er en rød lampe der giver hvidt lys og en hvid lampe der giver rødt lys.
    Med de korte lameller indvendig og de lange udvendig, spreder lampen lyset
    Omvendt med de lange indvendig og de korte udvendigt samles lyset mere.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s