Danske almuemøbler -gør et kup

Det kommer næppe som en overraskelse for mange, at de antikke møbler og det gamle husgeråd har trange kår på auktionerne i disse år.

Måske møblerne og de daglige brugsgenstande er for uanvendelige? For klodsede? Eller måske bare for undervurderede? For sukker vi ikke efter unika? Efter ting og møbler med en historie at fortælle? Den franske, afskallede stil og den svenske, malede, gustavianske stil har begge haft kronede dage og har det for så vidt stadigt nogle steder. Men den danske almuestil halter bagefter.

Selvfølgelig skal man ikke fylde sit hjem med malede almuemøbler, men en enkelt stol, kommode, kiste eller skab giver god kontrast til en moderne indretning. Et hjem skal spejle dem, som bor der, men man behøver vel ikke være en affældig nisse, fordi man holder af den gamle egetræskommode med håndsmedede beslag?

Almuestil betegner rent formelt en særskilt møbelstil for landalmuen, der havde særlig fokus på træmøbler med udskæringer, fx skåret ned i træet med spidsen af en kniv. Mange af møblerne var malede i smukke naturfarver. Og de var alle lavet af lokale snedkere eller bønder.

Nogle af møblerne var inspirerede af de højere klassers møbelmode –dog med en generation eller tos forsinkelse-, men de fleste –og det er det, der gør dem interessante- var rent tilpasset bondens egen smag og tarv. Dvs var møbeltypen praktisk, anvendelig og robust kunne den holde faconen og stilen i århundreder. I den omskiftelige og forbrugsbaserede verden, vi lever i i dag, er der noget dragende ved ting, der ikke har ændret form i århundreder.

Der var dog også noget ved bønderne selv: de holdt af de velkendte og var ikke meget for det nymodens. Allerværst stod vist til på Amager tilbage i 1800tallet: ”Forkjerlighed for gammel Slendrian og Afsky for Nyt og Bedre findes neppe nogetsteds i høiere Grad end blandt Amagerne, hos hvilke Alt, ligefra deres plumpe gammeldags Vogne og deres Buxer a la Montgolfiere (c: ballonformede pludderbukser), betragtes som uforbedreligt”.

I dag gør vi alt for at være unikke og i hvert slet ikke ligne naboen, men i 1800tallet gjorde bønderne alt for ikke at skille sig ud. Det gjaldt også på møbelfronten, hvor indretningen på gårdene var ”så temmelig ens overalt. Paa dette Tidspunkt var Traditionen endnu stærk for Befolkningens Liv og deres Indretning af Tilværelsen, og dette at være ligesom andre Mennesker var den betydeligste Rettesnor for alt, hvad man foretog sig.”

Mange af brugstingene kender vi slet ikke funktionen af i dag. Hvad brugte man fx en korsklædebakke til? En ildkike? En trælæst? Eller gildestøj til? Og selvom manglebrætter faktisk er yndede samleobjekter i dag, så ved de færreste, hvad man brugte dem til.

I bund og grund er det vel pointen? Almuemøbler, husgeråd og værkstøj er ikke særlig anvendeligt i dag, men det er stadig meget dekorativt; et sikkert vidnesbyrd om dengang, det var penge og ikke tid, der var en mangelvare. Og så er de historiebærende som få moderne møbler.

Søg på almuemøbler på Lauritz.com og se, om du kan falde for et bondemøbel.

Læs mere i: Kai Uldall: Dansk Folkekunst.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Antikke møbler. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s