Er lamper kunst? Lyfa

Fokus på belysning og lamper har vist aldrig været større end lige nu. Lamperne skal være store og unikke og det første, man lægger mærke til i indretningen. De må gerne konkurrere med kunsten og møblerne om opmærksomheden. Ja, de er vel nærmest selv blevet kunst?

Heldigvis er det ikke kun nye lamper tegnet af unge, nulevende designere, der rykker for tiden. De ofte meget smukke og enkle lamper fra 1930erne til 1960erne er også særdeles eftertragtede. Både de minimalistiske lamper i Bauhaus-stil og de farverige flower-power lamper.

Har man ikke råd til en lampe designet af allestedsnærværende Poul Henningsen, kan vi anbefale at kigge lidt nærmere på det danske lampefirma Lyfa.

Lyfa hed oprindeligt Københavns Lampe- og Lysekronefabrik og lå i Ballerup. Men i 1930erne skiftede fabrikken navn til Lyfa og blev kendt på at fremstille bordlamper, der næsten til forveksling lignede Poul Henningsens nu verdensberømte lamper. Samme type fod og fler-skærmsprincip.

Men fra 1950erne hyrede Lyfa selv designere og arkitekter til at tegne lamper for fabrikken. Blandt de mest kendte er Finn Juhl, Bent Karlby, Simon Henningsen og Louis Weisdorf. Disse lamper er ofte farverige, metalliske eller i nogle af tidens nye materialer som plastik. Faktisk vandt Lyfa mange designpriser op gennem 1960erne og 1970erne for deres lampedesign.

I midten af 1970erne gik Lyfa sammen med et andet meget kendt, dansk lampefirma, nemlig Fog og Mørup. Siden kom der flere sammenlægninger til med andre belysningsfirmaer og endelig i 1990erne slukkede man lyset for Lyfa.

Lige nu oplever vi til gengæld, at flere af Lyfas designs fra særligt 60erne og 70erne oplever en renæssance i takt med, at farverne er kommet tilbage i boligen.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Belysning. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s