En gigant i det 20. årh. Marcel Breuer på Trapholt

Marcel Breuer 1902-81 var en af de vigtigste og mest radikale eksponenter for den tyske Bauhaus tradition, som bla. også inspirerede den danske funktionalisme med Arne Jacobsen og Poul Kjærholm i front. Men faktisk har der aldrig været en samlet udstilling med Marcel Breuers møbler og arkitektur i Danmark. Det rådes der heldigvis bod på nu.

Er man til blankpolerede stålrør og den helt rene minimalisme er chancen der altså lige nu på Trapholt Kunstmuseum.

Den tyske Bauhaus-skole var et opgør med den traditionelle design- og arkitekturstil i begyndelsen af 1900tallet. Grundlæggeren hed Walter Gropius. Han var leder af en designskole i Weimar, som han konverterede til Bauhaus. Andre prominente herrer, der blev tilknyttet Bauhaus, talte navne som Ludwig Mies van der Rohe og Le Corbusier. Og så selvfølgelig Marcel Breuer, der blev Walter Gropius’ protege, både i Tyskland og senere i USA.

Faktisk var Marcel Breuer slet ikke tysker, som mange måske tror, men født i Ungarn. I 1920erne kom han til funktionalismens højborg, Bauhaus møbelskolen i Tyskland. Som nyuddannet fra skolen blev han selv ansat som underviser. Men tiden i Tyskland i starten af 1930erne tvang Marcel Breuer sammen med flere af de andre Bauhaus-arkitekter til at søge eksil i USA. Bauhaus-skolen blev i øvrigt lukket af nazisterne i 1933.

Marcel Breuer var den første i verden, der designede møbler i stålrør. Til den allerførste stålrørsstol blev han inspireret af den bøjede del af cykelstellet på den Adler cykel, han cyklede rundt på i Ungarn. Han var generelt stærkt inspireret af industrien og dens produktionsmetoder og brugte de nye materialer som stålrør og beton til møbler og de bygninger, han også tegnede rundt omkring i verden, bla USA, hvor han bosatte sig og blev professor på Harvard University sammen med læremesteren Walter Gropius.

På udstillingen på Trapholt kan man se et bredt udvalg af Breuers møbler, både i stål, aluminium og lamineret træ. Men man kan også studere Marcel Breuers arkitektur, som måske er mindre kendt herhjemme. Fx er Marcel Breuer manden bag Whitney Museet i New York og UNESCO bygningen i Paris.

Marcel Breuer var kantet. Forstået sådan at den rektangulære form og de lige linier var hans foretrukne. Både hans arkitektur og hans møbler er udpræget maskuline og industrielle i formen. I dag vil vi nok bløde hans design lidt op med en plaid eller et lammeskind, men det ændrer ikke ved, at Marcel Breuer var et af 1900tallets ikoner, der har inspireret en hel verden af møbelarkitekter.

Se mere på Trapholt Museum.

Se om der er varer designet af Marcel Breuer på auktion hos Lauritz.com lige nu.

Arkitekturfotos stammer fra Wikipedia.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Møbler. Bogmærk permalinket.

2 svar til En gigant i det 20. årh. Marcel Breuer på Trapholt

  1. I det hele taget er Bauhause stilen dybt undervurderet. Var det ikke noget for jer at skrive om?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s