Samtidskunst -med hjerne eller med hjerte?

Samtidskunst eller nutidskunst er –som begrebet antyder- kunst, der skabes lige nu. Kunsten er spejlinger af tiden, vi lever i og den stiller spørgsmålstegn ved hele vores moderne livsførelse og synliggør de problemer, vores livsførelse skaber. Samtidskunsten er altså et kig ind i os selv og et kig ud på verden fra vores egen synsvinkel.

Det er en alvorlig sag, men heldigvis kan man bruge humor til at spidde samtiden.

Så når Josh Keyes sætter overvågningskameraer på skraldespandene, så ræven bliver fanget i sin ugerning, når Martha Kramær giver flyglet pink striber eller når Eske Kath maler bjerge, der oversvømmes i to etager, så kommenterer de på verden i dag. Men de gør det, så man får lyst til at lave sit eget lille oprør ved at hænge et af malerierne op på væggen og høre, hvad middagsgæsterne mon får ud af det.

Det er kunst helt ude på kanten og det er umuligt at forudsige, hvem der går over i kunsthistorien som de store navne i starten af 2000tallet. Hvem vil vise sig at være den bedste investering eller skal man bare købe med hjertet? Det sidste er ikke så svært; det første unægtelig noget sværere. Men hvem ville ikke gerne bare en enkelt gang ramme rigtigt og gøre et kup nu, der mangedobler sin værdi en gang i fremtiden?

Lauritz.com Herlev har en række danske samtidskunstnere under den virtuelle hammer den næste uges tid. Der er både veletablerede navne, som har været kendte i en årrække, men også flere nyere navne, som rykker lige nu. Fx Adam Saks, Jonas Pihl, Martha Kramær, Cathrine Raben Davidsen, Katrine Ærtebjerg, Morten Ernlund Jørgensen, Nina Kleivan og Malene Lundgren.

Selvom vi herhjemme er meget glade for dansk design, danske møbler og dansk kunst, så er der også mange spændende udenlandske samtidskunstnere, fx Nobuyoshi Araki, D*Face, Müdwig/Daniel K Sparkes og Richard Colman.

Der er muligheder nok. Både for at gøre et kup og for at købe med hjertet.

Se hele samlingen af samtidskunst på auktion her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s