Vild med dans?

Er du også vild med dans? Så må du læse med her. Lige nu kan du nemlig byde på fyrige danserinder og par i yndefulde positurer.

De er alle malet af Hans Voigt Steffensen f. 1941, som netop er kendt for sine malerier af varmblodede, ofte sydlandske danserinder eller ditto dansende par. Ballet, tango og flamenco hører blandt Voigt Steffensens foretrukne dansediscipliner. Alle danse, der egner sig rigtig godt til at blive foreviget på lærred.

Hans Voigt Steffensen er både inspireret af det, man kalder ekspressionisme og fauvisme. Ekspressionismen tager udgangspunkt i kunstnerens indre og er et udtryk for hans sindstilstand snarere end et indtryk af virkeligheden udenfor. Intensitet og stemning er nøgleord. Fauvisme-begrebet stammer fra det franske ord for ’vilde dyr’ og henviser til en kunstretning inden for ekspressionismen i starten af 1900tallet, der bla. talte Henri Matisse og Andre Derain.

Ekspressionismen kommer tydeligt til udtryk i Voigt Steffensens malerier. Danserinderne er ikke nødvendigvis portrætter af faktiske danserinder, snarere en undskyldning for at lege med farverne og frembringe en stemning. Gerne en intens en af slagsen.

Hvis du lægger mærke til det, er Hans Voigt Steffensen helt fantastisk til at fange dansens bevægelser med nogle ganske få penselstrøg. Faktisk har han været fast gæst på første række på Det Kgl. Teater i mere end 30 år, hvor han har studeret detaljerne ved dansens udtryk.

Hans Voigt Steffensen er født under krigen, men det er ikke ligefrem triste, farveløse motiver, der præger hans værker. Han er vokset op på Vesterbro og er faktisk autodidakt. Selv uden formel uddannelse har han udstillet utallige steder, rejst Europa og det tidligere Sovjetunionen tyndt på jagt efter motiver og er medlem af Corner, kunstnersammenslutningen med start helt tilbage i 1932. I dag er den Danmarks næststørste og tæller 45 kunstnere, bla. også Uffe Christoffersen, Lars Ravn og Knud Odde.

Hans Voigt Steffensen er stadig aktiv som kunstner og maler bla. hvert år Årets Reumert pris, der består af 16 individuelle malerier på glas.

Byd på værker af Hans Voigt Steffensen her.

(Fotos er fjernet fra denne blog pga Copy-Dan)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Kunst. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s