1970erne kommer snigende bagfra

1950erne og ’60erne har rullet ind over os i retrobølgen de senere år. Snedkermestermøblerne i teak og palisander, Krenit-skålene og stentøjet. Bølgen er ikke færdig med at skylle frem og tilbage, men nu kigger vi knapt så mange år tilbage, når vi leder efter møbler og nips i retrostil.

Man kan snart ikke åbne et boligblad uden reportager om parcelhuse fra 1970erne, der er ført tilbage til deres oprindelige stil af et ungt par med små børn. For bare et år eller to siden, dukkede 1970er-parcelhusene kun op på magasinernes glitrede sider, hvis de var moderniserede til ukendelighed, udvidet med en vinkel, fået en ekstra etage bygget ovenpå og altid var der nogen, der havde tabt en endog meget stor bøtte hvid maling både ude og inde.

Den nye tendens giver flash backs til barndomshjemmet hos en del af os. I kan helt sikkert huske noget lignende. Arkitekttegnet villa i forskudte plan bygget i rød-brune mursten, der var synlige både ude og inde. En nedsænket pejsestue med vægfast bænk hele vejen rundt i de samme rød-brune mursten og med åben pejs. Stuerne og soveværelset med tyk-luvede, væg-til-væg-tæpper i brune nuancer og gardiner i psykedeliske mønstre. Alle radiatorer havde hver sin farve. Kaare Klints safaristole (tegnet i 1933 dog) med brunt lærred i køkken-alrummet sammen arbejds- og Lillebror-lamperne fra Louis Poulsen og de vinrøde stålrørsmøbler fra Friis & Moltke. Og så selvfølgelig de to obligatoriske afghanske mynder, der matchede det lang-luvede look.

Som altid når en periode bliver retro, så tager man kun delelementer fra tiden og lige nu er det lamper som arbejdslamperne, Lillebrorlamperne og Claus Bonderups og Torsten Thorups semi-pendel, der er rift om.

Det er ikke de psykedeliske mønstre, men kontrasten mellem de hvide vægge og det sorte træværk, som især Friis & Moltkes arkitektur er eksempel på. Med enkelte farveklatter til at give liv, fx orange eller flaskegrøn. Parcelhusene fx fra Friis & Moltke har i dag den store fordel, at de er i et plan med store,  åbne rum, der egner sig til familieliv. De er ofte i hvidmalet murværk og med sortmalede vinduesrammer. Materialerne er ærlige og nemme at vedligeholde for nutidens travle familier og der er mange gulv-til-loft-vinduer, der giver masser af lys. Det kan vi lide i dag. Og så er de lette at indrette.

En anden tendens fra 1970erne, der er på vej ind i vores stuer igen, er ryatæppet i kraftige farver og mønstre. I denne snævre kreds kan røbes, at Lauritz.coms egen direktør faktisk samler på originale ryatæpper og har en række af dem liggende hjemme i stuerne. Men det er vist for de modige?

For slet ikke at tale om de gamle ølkasser fra Carlsberg, træfigurerne fra Hans Bølling og  Kristian Vedel, Hoptimisterne, smørebrætterne i melamin, elefantfødderne, gildesalen og saunaen. Nanna Ditzel og Verner Panton var store designere herhjemme i 1970erne, hvor de lave loungemøbler kom på mode. Og Bjørn Wiinblad slog sine feminine streger på den daglige fajance og plakaterne på væggen. Det kommer alt sammen snigende…

Originalt retro-design skal købes på auktion. Lauritz.com har altid masser af retromøbler og -designs fra ’50erne, ’60erne og ’70erne på auktion.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Generelt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s